Rudolf chokolade bark er sødt juleslik, som hele familien kan lave sammen. De tager ingen tid at lave og hvem elsker ikke chokolade?
Prøv også meltaways – lækkert juleslik, som smelter i munden.
Du kan også se mig lave dem på YouTube her.
Rudolf Chokolade Bark
Ingredienser
- 250 g mælkechokolade
- 250 g hvid chokolade
- 100 g mørk chokolade
- Rød M&M's
- Sukkerøjne
Sådan gør du
- Smelt mælkechokolade og den hvide chokolade hver for sigi mikroovnen. 10 sekunder ad gangen og så skal det røres i. Efter 5-6 gange vil det være smeltet – chokoladen må endelig ikke blive for varm og rør til sidst, når chokoladen næsten er smeltet, indtil alt chokoladen er smeltet, i stedet for at komme det mere i mikroovnen.
- Kom bagepapir ud på en bageplade og fordel den hvide chokolade og mælkechokoladen ud på, så de rammer hinanden på midten (se evt. min video).
- Så skal øjne og røde M&M's sættes på rundt omkring, da det bliver selve hovedet på en masse rudolfer. Husk at der skal være plads til gevir til alle hovederne.
- Stil pladen i køleskabet eller et køligt sted.
- I mens chokoladen sætter sig, så smeltes den mørke chokolade på samme måde som de andre og kommes på sprøjtepose.
- Klip et lille hul og nu skal der laves gevir over hvert sæt øjne.
- Stil på køl igen og skær herefter chokoladen i stykker – chokoladen vil flække nogle steder, så ikke alle hoveder vil komme hele uden – du kan dog varmen kniven hver gang der skal skæres og smelte chokolade i stedet for, hvis alle rudolfhoveder ønskes hele.
- Så er de klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Rudolf Chokolade Bark
Jeg laver dem med hvid chokolade og lys chokolade, men du kan sagens lave dem med kun den ene eller den anden slags. Gevir behøver heller ikke være mørk chokolade.
Skal de piftes op i smag, så kan der også bruges ruby eller gold chokolade.
Chokoladen er ikke tempereret, så det er vigtigt at opbevare den køligt. Du kan dog sagtens temperere chokoladen, så tager opskriften bare lidt længere tid.
Sådan laver jeg chokolade bark
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!