Salat med agurker smager endnu bedre end det lyder. Ærligt, så synes jeg min idé måske lød en smule kedelig, da jeg skrev idéer til salater ned. Jeg valgte dog alligevel at lave den og NØJ, hvor var den bare IKKE kedelig. Sikke en smag med så få ingredienser.
Jeg serverede lidt fladbrød til på billederne og jeg endte faktisk med bare at spise salaten som den var sammen med brødet uden andet til. Det var så lækkert
Dog er salat med agurk beregnet som tilbehør – den egner sig særlig godt til grillet kød, kylling, fisk, lam og ja… meget andet.
Prøv også agurkeruller – en virkelig lækker salat!
Opskrift på salat med agurker
Salat med agurker
Ingredienser
- 3 agurker
- 55 g solsikkekerner
- 250 g puck hvidost
- ærteskud til pynt
- 1 spsk sød sennep jeg bruger French's
- 1 fed hvidløg
- 1 bdt dild
- 2 spsk olie raps- eller solsikkeolie
- 1 spsk citronsaft
- salt
- peber
Sådan gør du
- Se gerne min nemme how to video længere nede i indlægget.
- Rist solsikkekernerne på en tør pande, indtil de er gyldne.
- Hak hvidløg og dild fint.
- Rør hvidløg og dild sammen med olie, sennep, citronsaft og smag til med salt og peber.
- Med en skræller skæres agurkerne i tynde lange stykker.
- Kom agurkerne i en skål og vend med dildvinaigretten og de fleste solsikkekerner.
- Skær puck hvidost i tern og vend i.
- Kom den færdige salat på et fad og top med de sidste solsikkekerner og friske ærteskud (eller andre urter).
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Salaten er bedst serveret med det samme eller samme dag, MEN den kan fint holde sig et par dage på køl. Agurkerne vil dog afgive en del væske, så hæld den fra før servering.
Sådan laver jeg salat med agurk
Hvad kan man servere til salat med agurker?
Til agurkesalaten kna du f.eks. servere en skål med græsk yoghurt, cremefraiche eller en lækker hummus eller fetacremen ved siden af. Dette vil ikke kun give en blød og kølig smagsoplevelse, men er også perfekt sammen med den sprøde agurk.
Skal salaten med agurk mætte lidt mere, så kan den f.eks. serveres med kvarte kogte æg toppet med en smule salt, peber og chiliflager. Ristede kikærter er også superskønt.
Skal salat med agurk minde mere om et måltid, kan den serveres sammen med grillede kyllingestykker eller let marineret laks. Du kan også blande lidt drænet tun i salaten – haps! Jeg elsker også at servere lidt godt brød til.
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.