Salat med popcorn kylling og brød til er en lækker ret, som kan nydes til frokost eller aftensmad. Kyllingen sammen med den hjemmelavede dressing er en himmelsk kombination!
Navnet popcorn kylling kommer egentlig ikke fordi kyllingestykkerne er dækket af popcorn, men fordi de er på størrelse med popcorn og nemt kan nydes som en lille snack.
Vild med friteret kylling? Så prøv også min buttermilk fried chicken burger.
Tips til salat med popcorn kylling
Du kan sagtens undlade chips og blot dyppe dem i melmix uden chips, så har du blot nogle lækre buttermilk fried chicken stykker.
Salaten er inspireret af en crispy chicken burger og derfor består salaten af iceberg, tomat og agurk, men du kan sagtens bruge anden salat og grøntsager til kyllingen.
Hele mixet er helt fantastisk i pitabrød eller sandwich – selvfølgelig med ekstra af den hjemmelavede pizzadressing!
Nyd salaten med det samme, så kyllingen er sprød og varm.
Salat Med Popcorn Kylling
Ingredienser
- 500 g kyllingebryst
Kærnemælksmix
Melmix
Andet
- ½ iceberg
- ½ agurk
- 2-3 tomater
- Pizzadressing hjemmelavet
- Brød
- Olie til fritering
Sådan gør du
- Skær kylling i mindre tern og kom dem i en pose med alt til kærnemælksmixet.
- Ælt posen godt, så alt blandes.
- Kom posen på køl i mindst en time og gerne 3 timer.
- I mens laves pizzadressingen og salat, agurk og tomat snittes.
- I en pose kommes alle tortillachips i.
- Knus dem med en kagerulle – men pas på posen ikke går i stykker.
- Kom de knuste chips i en skål sammen med mel og alle krydderierne til melmixet.
- Varm olien op til 180 grader.
- Tag den marinerede kylling ud af posen og dyp dem nu enkeltvis i mel/tortillamixet, så de er godt dækket.
- Når alle er dyppet og dækket, så skal de friteres, indtil de er lækre gyldne – evt. friter 1-2 håndfulde ad gangen.
- Lad kyllingestykkerne dryppe af på noget køkkenrulle.
- På et stort fad fordeles salat, tomat og agurk og kyllingestykkerne ligges ovenpå.
- Drizzle masser af dressing ovenpå og server straks – evt. med brød til.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!
Hej Julia
Kan man nøjes med og stege dem på panden hvis man ikke vil frittere dem?
Ja, men hvis de ønskes sprøde hele vejen rundt skal de alligevel nærmest fritere på panden. Stykkerne er meget små, så pas på med at tilberede dem for længe – det sker nemt, når de skal steges på flere sider på panden 😀
Kan de laves dagen forinden og så varme i ovnen evt.?
Ja, men pas på med at overtilbederede dem i første omgang. Har du en airfryer så får du dem hurtigere sprøde dagen efter. Her anbefaler jeg 200 grader, indtil de føles sprøde (-:
Bare så god🌻