Semifreddo med daim smager himmelsk! Det er en is uden ismaskine og den laves med både æggeblommer og æggehvide, som gør isen lidt lettere og knap så fed i konsistensen.
Semifreddo er en dessert, som man nemt kan fylde med det man bedst kan lide. Jeg bruger daim og hjemmelavet karamelsauce i denne, men du kan komme lige det i du elsker. Jeg elsker også at bruge frugtsirup swirlet i min semifreddo, så bliver den endnu mere frisk.
Semifreddo kan holde længe på frys, så det er en perfekt dessert, der kan laves lang tid i forvejen.
Prøv også parfait med skildpaddesmag.
Semifreddo med daim
Ingredienser
- 6 pasteuriserede æggeblommer 120 g
- 150 g sukker
- 3 pasteuriserede æggehvider ca. 100 gram – 2 bægere i alt
- 500 ml fløde
- 1 spsk vaniljeekstrakt eller kornene fra en god vaniljestang
- 112 g daim
- 6-10 spsk karamelsauce hjemmelavet eller købt
Sådan gør du
- Hak daimen.
- Pisk æggehvider stive.
- Pisk æggeblommer, vanlje og sukker sammer til en let og lækker æggesnaps.
- Pisk fløde let stift.
- Pisk æggesnapsen i fløden og pisk, indtil ismassen har en god tyk konsistens – så fyld ikke vil synke til bunds.
- Kom daim i og fold så æggehviderne i af 2 omgange.
- Kom film i en frysevenlig form og kom 1/4 af isen i, så et par spsk karamelsauce, så is, karamelsauce, is, karamelsauce og is. Se evt. video længere nede i indlægget.
- Stil formen på frys i mindst 6-8 timer, indtil isen har sat sig helt.
- Så kan isen vippes ud og filmes kan fjernes og så er isen klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Semifreddo Med Daim
Semifreddo kan nemt holde 2-3 måneder på frys. Den kan serveres skiveskåret, som kugler eller portionsanrettes i serveringsglas og fryses sådan.
Sådan laves semifreddo
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Hvor ser det lækkert ud.
Kan man mon lave samme opskrift og komme pistacie, små tern marcipan, mørk chokolade i?
Eller skal man bruge en anden opskrift så.
Tak! Det kan du sagtens – du kan komme lige det i du elsker 😀