Nem pastasalat til grillmaden, aftensmaden, madpakken, picnickurven, frokosten… you name it! En herlig pastasalat bestående af diverse grøntsager, feta og syltede hvidløg.
Søger du andre opskrifter på lækker pastasalat, så har jeg selvfølgelig flere på bloggen og du finder dem alle sammen HER. Jeg elsker pastasalat og du kan altid gøre en salat mere eller mindre sund. Bruge flere grøntsager, tilføje fed eller let creme fraiche, droppe eller tilføje baccon og andre lækre sager. Du kan blandt andet finde opskriften på en lækker cremet pastasalat med pikantost og bacon, den er ikke sund, men den smager fantastisk!
Denne pastasalat vil egne sig virkelig godt til grillmaden. Den vil være lækker til en grillet pølse, kotelet, kylling eller måske en skøn grillet bøf. Pastasalaten er også god i sig selv og blot med noget godt brød til.
Tips til denne pastasalat
Du kan nemt skifte grøntsager ud med andre grøntsager.
Salattern kan skiftes ud med f.eks. Puck hvidost, men så skal stykkerne vendes forsigtigt i.
Savner du kød i pastasalaten, fordi du vil spise den som et måltid uden andet til, så er stegt kylling, minifrikadeller eller kødboller lækkert i.
Simpel Pastasalat Med Syltede Hvidløg, Feta Og Citron
Ingredienser
- 500 g pasta (lige den slags pasta, som du ønsker)
- 2 røde pebefrugter
- 2 bundt frisk persille
- 150 g syltede hvidløg i olie (dem man køber på glas)
- 1 rødløg
- 300 g feta (jeg bruger salattern i denne)
- 3 spsk olie
- Citronsaft
- Salt og peber
Sådan gør du
- Kog pastaen efter pakkens anvisning og skyl så den færdige pasta under koldt vand, indtil den er helt afkølet.
- Hak de syltede hvidløg, peberfrugt og rødløg i små tern.
- Hak også persillen.
- Kom pasta, hvidløg, peberfrugt, rødløg, persille og olie i en skål og rør det sammen.
- Smag til med salt, peber og citronsaft.
- Rør nu fetaen i.
- Pastasalaten er nu klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!