Skildpadde® islagkage er altid en sikker vinder, når det kommer til desserter til arrangementer eller blot en hyggelig dessert til weekenden eller sommerdagene. Islagkagen består af nøddebunde, iscreme uden ismaskine med masser af skildpadder® i og romessens og toppet med en mørk chokoladeganache og hakket chokolade.

Jeg elsker generelt hjemmelavede islagkager. De smager så skønt med den nøddebund af hasselnødder. Mange islagkager har også chokolade i bunden, dette undlader jeg i denne islagkage, da der er så meget chokolade i forvejen i både is og topping.

Prøv også tobleroneislagkage

Opskrift på skildpadde® islagkage

Skildpadde® islagkage
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 4 stemmer

Skildpadde® islagkage

Opskrift på lækker islagkage med skildpadde®.
Ret Islagkage
Køkken Dansk
Keyword Chokolade, Islagkage
Forb. tid 1 time
Tilb. tid 40 minutter
Frysetid 9 timer
Samlet tid 10 timer 40 minutter
Antal 12 personer

Ingredienser

Bund

  • 175 g mandler
  • 6 æggehvider jeg bruger bare 6 æg i opskriften. Så blommerne bruges til isen.
  • 225 g sukker
  • 1 spsk vaniljeekstrakt eller kornene fra en vaniljestang
  • olie- eller smørspray

Is

  • 10 kæmpe skildpadder®
  • 500 ml fløde gerne den økologiske på 38% men 36% kan også bruges
  • 6 æggeblommer
  • 125 g sukker
  • tsk romessens jeg bruger den fra dr. oetker

Topping

Sådan gør du

  • Jeg har tilføjet en kort nem how to video længere nede i opskriften.
  • Find en 23 cm springform – 24 eller 25 cm kan også gå. Men er det 25 cm, så må der ikke komme marengsmiks udover stregerne.
  • Tænd ovnen på 150 varmluft og gør 2 bageplader klar med bagepapiret. Tegn gerne omridset af din springform på bagepapiret og vend den tegnede side nedad, så intet smitter af på dejen.
  • Kør mandlerne til en mandelmel på minihakkeren.
  • Pisk æggehvider stive og kom sukkeret i lidt ad gangen og pisk godt.
  • Når det er en fast marengs, så røres vanilje i og mandelmelet vendes i.
  • Spray bagepladerne med oliespray.
  • Fordel mikset på de 2 bageplader og smør det ud til 2-3 cm udover det tegnede omrids – ikke mere end det, da de så bliver for tynde.
  • Bag bundene i ovnen – begge plader på én gang i cirka 28-30 minutter. Lad dem køle på bagepladerne.
  • Hak den mørke chokolade – 50 g sættes til side til topping.
  • Hak skildpadderne.
  • Pisk fløden letstift til ismassen og pisk så romessens, æggeblommer og sukker til en tyk æggesnaps og pisk i fløden. Pisk ismassen, indtil den er tyk nok til at kunne holde på skildpaddestykkerne.
  • Vend skildpaddestykkerne i isen.
  • Tag din springform (uden bunden) og læg forsigtigt ovenpå en bund og tag en kniv og skær bunden ud langs indersiden af springformen. Gentag med den anden bund.
  • Med 1-2 spatler, paletter eller andet, så flyttes en bund ned i springformen (nu med bund sat på) – det kan være den skal trykkes forsigtigt på plads. Kom kageplast i formen og fordel halvdelen af ismikset ovenpå bunden.
  • Flyt den næste bund ovenpå og så det sidste ismasse. Kom islagkagen på frys i 8 timer.
  • Efter 8 timer, så kommes 150 g hakket mørk chokolade og 6½ spsk fløde i en gryde og lunes ved lav varme under omrøring. Så snart chokoladen er smeltet, så tages gryden af varmen – mikset må kun være let lunt.
  • Forden mikset ovenpå islagkagen og kom de sidste 50 g mørk chokolade rundt langs kanten. Kom islagkagen på frys i yderligere 1 time og så er den klar til servering. Velbekomme.

Noter

Islagkagen kan fint holde et par måneder på frys, men pak da lagkagen ind i film, så den ikke tager smag af andet fra fryseren, når den skal opbevares så længe.

Tips til opskriften

Vil du ikke bruge æggeblommer og sukker til en æggesnaps i isen, så kan du også købe en dåse kondenseret mælk og piske i – i stedet for æggesnapsen. Den bliver også cremet og lækker med kondenseret mælk.

Skildpaddeislagkagen kan holde 2-3 måneder på frys – men pak den gerne ind i f.eks. husholdningsfilm eller en frysepose, så den ikke tager smag af anden fra fryseren.

Du kan sagtens pynte den efter årstiderne – f.eks. til påske kan den pyntes med chokoladeæg, til jul kan den pyntes med f.eks skåret konfekt eller knuste snebolde, til sommerfesten kan den pyntes eller serveres med jordbær osv.

Sådan laver jeg islagkage med skildepadde®

”SKILDPADDE® er et registreret varemærke tilhørende Toms Gruppen, som ikke sponsorerer, autoriserer eller godkender denne hjemmeside” En tekst Toms Gruppen har bedt om at få tilføjet på alle opskrifter med skildpadde® (-:

Skildpadde® islagkage

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest,

Relaterede indlæg

Toblerone islagkage

Toblerone islagkage

Toblerone islagkage – en skøn opskrift på hjemmelavet islagkage med Toblerone. Opskriften på islagkage er en rigtig luksus version med en lækker topping på en Tobleroneganache. Jeg laver isen som en parfait og den kræver derfor ikke en ismaskine. Se evt. den nemme how…

Luksus daimislagkage

Luksus daimislagkage

Luksus daimislagkage er en islagkage, som vil hitte hos de fleste. Det er en af mine nye favoritter! Men nøddebund i 3 lag, en cremet is med masser af daimstykker og så en cremet mælkechokolade ganache på toppen med daimknas. Luksus daimislagkage er faktisk rigtig nem…

Oreo Islagkage

Oreo Islagkage

Oreo islagkage uden ismaskine med hjemmelavet chokoladesauce. En skøn og nem dessert for hele familien. Den tager ikke lang tid at bikse sammen. Oreo islagkage er som alle andre islagkager altid et hit til dessert. Islagkagen kan nemt pyntes med friske bær, hvis den…