Sprøde hjemmelavede wontons med inspirations fra skinkestangen. Disse lækre wontons er fyldt med skinke og flødeost og så er de så nemme at lave og overraskende hurtige at lave.
I anlednings af aftenens afsnit i MasterChef, hvor vi skal køre service i hold i det asiatiske køkken, så skal der wontons på menuen i dag. Dog i en dansk udgave! Jeg elsker skinkestang, så jeg tænkte: hvorfor ikke lave små skinkestangshapsere i stedet for én stor?
Jeg kom fyldet på små wontondejplader, lukkede dem og friterede dem og de smager himmelsk!
Tips til disse hjemmelavede wontons
Du kan fyldes wontons med stort set hvad som helst. I aftenens afsnit bruger vores hold hakket kyllingekød, æg og krydderier. Du kan også bruge f.eks. svinekød og her anbefaler jeg fyldet fra mine hjemmelavede dumplings, så du finder lige HER. Fyldet kan nemt bruges i disse wontons også og det vil smage fantastisk.
Du kan tilføje friske krydderurter i flødeost/skinke mikset.
Friterede wontons skal helst serveres med det samme, så de serveres lækre sprøde.
I stedet for at bruge en friture, så kan du tilføje cirka 1 cm olie i en pande og fritere/stege dem, indtil de er gyldne på begge sider.
Wonton dej kan findes i fryseren hos din lokale asiatiske butik.
Skinkestang Inspireret Wontons - Wontons Med Skinke Og Flødeost
Ingredienser
- 40 plader wontondej (den pakke hvor der står "deep fry" på pakken)
- 400 g flødeost neutral
- 350 g skinkestrimler
- Salt og peber
- Olie
- Vand
Sådan gør du
- Rør flødeost og skinke sammen og smag til med salt og peber.
- Så skal du skære 1 cm af alle hjørnerne af wontonpladerne og så skal der cirka 1 spsk fyld i midten af alle pladerne.
- De skal nu lukkes ved at komme vand rundt langs kanten og så er det blot at lukke dem. Vandet vil fungere som lim.
- Er du i tvivl om disse trin, så kan du se hvordan jeg skærer, fylder og lukker min opskrift på dumlings lige her. Det er samme fremgangsmåde bortset fra at disse friteres.
- Når de alle sammen er lukket, så skal olie varmes til 180 grader og så skal de friteres i et par minutter eller indtil gyldne og sprøde.
- Server dem straks.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!