De her hvidløgsbrød er de bedste jeg nogensinde har smagt. De er sprøde uden på, fordi osten bliver dejlig gylden og sååå bløde og gode indeni! De kan fryses og tages op når de skal bruges, og dejen bliver på ingen måde tør.

20 muffins
Du skal bruge:
1250 ml mel
350 ml danskvand (stuetemperatur)
50 gram gær
3 æg
100 gram smeltet smør
60 ml sukker
1½ tsk salt
400 gram revet cheddarost

50 gram revet parmesanost
2 håndfulde hakket persille
3 fed hvidløg knust
200-250 gram smeltet smør

Sådan laves de:

Jeg har også lavet disse skønne basser på video

Videoen på disse hvidløgsbrøds muffins kan ses lige HER

Kom gær og danskvand i røremaskinen og lad det stå i 5 minutter.

Rør lidt i det og kom herefter sukker, salt, æg og smeltet smør i. Rør godt.

Kom melet i og rør indtil du har en lækker og klistret dej. Sidst men ikke mindst skal den revet cheddarost i.

Når osten er rørt ind i dejen, så skal den dækkes til og lad den hæve i cirka 1 time.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft

Kom dejen ud på bordet med lidt mel og ælt en smule. Fordel herefter dejen i 20 stykker.

Rul alle stykkerne til fine runde boller.

Kom smør, parmesanost, persille og hvidløg i en dyb tallerken eller skål.

Dyb bollerne en efter en i tallerkenen og sørg for at der kommer godt med fyld fra tallerkenen på bollerne (se evt min video).

Placer bollerne i muffinform eller 2 muffinforme (der er kun plads til 12 i muffinformen, så 2 skal benyttes – de kan selvfølgelig også bages som boller i stedet for)

Når de alle er i deres forme, så er de klar til at blive bagt i ovnen i 16-18 minutter eller indtil de er godt gyldne.

De kan nydes varme og kolde, alene eller til en varm suppe eller tilbehør til en hovedret.

Velbekomme!

Mangler du idéer til lækre desserter? 

Så har jeg udgivet en stor dessert e-bog med 112 lækre opskrifter!

Du kan finde min e-bog ved at klikke HER