Isdessert er fantastisk i det varme vejr! Sommeren nærmer sig og derfor bringer jeg opskriften på denne lækre isdessert. Den tager ingen tid at lave, hvis isen er lavet i forvejen eller købt og så er det bare dejligt med en kold dessert i det varme vejr.
Søger du andre opskrifter med is eller andre opskrifter på is, så kan du finde alle mine opskrifter lige HER. Der er alt fra is både med og uden ismaskine til dessert med is til eller is i. F.eks. oreo issandwiches, æbletærte med is, hjemmelavet oreois og meget mere.
Hvis det stod til mig, så spiste jeg is hver dag hele året rundt. Det gør jeg faktisk næsten allerede, fordi jeg hele tiden laver nye opskrifter med is. Is er bare fantastisk og er min favorit dessert!
Tips til denne isdessert
Jeg lavede en hjemmelavet blåbæris af min vaniljeis opskrift og hjemmelavet blåbærsirup, men du kan også bruge din egen isopskrift eller købe din favorit is.
Til denne isdessert bruger jeg hjemmelavet mandelkrokant, for at give retten noget crunch, men du kan også skifte mandler ud med andre nødder.
I stedet for mandelkrokant, så kan du bruge knuste makroner og/eller friske bær til.
Sommerdrøm Isdessert Med Mandelkrokant - Nem Softice Med Knas
Ingredienser
- Ca. 650 ml is se noter
- Ca. 1 dl fløde 38%
- Mandelkrokant min opskrift
Sådan gør du
- Lav mandelkrokanten og hak den groft.
- Kom isen i en bøtte i små stykker og tilføj fløden.
- Brug en stavblender og kør det hele til en lækker softice, men vær hurtig.
- Kom softicen i en sprøjtepose med valgfri tyl og sprøjt softicen ud i 4 glas og drys med mandelkrokant.
- Så er de klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!