Spaghetti med røget bacon, champignon, smør og soya smager helt fantastisk sammen. Retten tager ingen tid at bikse sammen, så retten er perfekt til travle hverdage!

Jeg elsker pasta! Hvis jeg kunne, så ville jeg spise det hver dag. Jamen Julia, du kan jo godt spise pasta hver dag? Ja, det er sandt. Men nu har jeg også et hav af andre livretter, som jeg også ville ønske jeg kunne spise hver dag og bloggen her ville nok være lidt kedelig til sidst, hvis det kun handler om pasta!

Spaghetti var som barn en af mine favorit pastaer! Jeg elskede det specielt med million bøf, en lækker kødsauce eller tomatsauce med kødboller… Jeg bliver helt sulten!

Jeg elsker stadigvæk spaghetti i dag, men jeg holder nu lige så meget af andre pastavariationer i dag også. Jeg elsker f.eks. at shoppe pasta på markeder!

I dag viser jeg jer, hvordan I laver en skøn og herlig ret med spaghetti, røget bacon og champignon. Den er færdig på ingen tid og smager bare herligt. Så skal vi ikke komme i gang?

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

Spaghetti Med Røget Bacon, Smør Og Champignon - Nem Aftensmad Spaghetti Med Røget Bacon, Smør Og Champignon - Nem Aftensmad

Spaghetti Med Røget Bacon, Smør Og Champignon - Nem Aftensmad
Udskriv Pin Opskriften
No ratings yet

Spaghetti Med Røget Bacon, Smør Og Champignon - Nem Aftensmad

En lækker opskrift, når aftensmaden skal være nem men man ikke vil gå ned på smagen. Retten er så simpel, men smager fantastisk. 
Ret Aftensmad
Keyword Bacon, Spaghetti
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 300 g spaghetti
  • 200 g røget bacon skåret i mindre tern (sådan en klump man selv skære skiver fra)
  • 400 g champignon skåret i skiver
  • 40 g smør
  • 4 spsk soya
  • Olie
  • Salt og peber
  • Frisk hakket persille

Sådan gør du

  • Kog spaghetti efter pakkens anvisning.
  • Steg bacon på en stor pande, indtil det får farve.
  • Tilføj champignon og steg godt. 
  • Kom smør og soya på panden.
  • Rør nu spaghetti i og tilføj lidt salt og peber. 
  • Server med persille på toppen. 
  • Velbekomme. 
Spaghetti bolognese med røget bacon:

Jeg elsker også at bruge røget bacon i spaghetti bolognese! Find min opskrift lige HER.

Bacontærte:

Kan du heller ikke få nok af bacon? Så prøv min butterdejstærte med bacon lige HER.

Sociale medier

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge med lige her 🙂

Spaghetti Med Røget Bacon, Smør Og Champignon - Nem Aftensmad Spaghetti Med Røget Bacon, Smør Og Champignon - Nem Aftensmad