Spaghetti med vodkasauce er en nem og lækker pastaret proppet med smag i en lækker tomatsauce. Alkoholen i vodkaen simrer væk og efterlader en dyb og skøn smag i saucen.
Jeg topper retten med burrata, som er mozzarella med cremet fyld. Dette kan sagtens undlades og så bare toppe retten med f.eks. frisk revet parmesan. Pastaretten er rigtig god med lidt brød til og en sprød salat.
Opskrift på spaghetti med vodkasauce
Spaghetti med vodkasauce
Ingredienser
- 500 g spaghetti
- 1 stort løg
- 8 fed hvidløg
- olie
- 140 g koncentreret tomatpuré
- 1 kg passata det er blendede flåede tomater, som købes på karton eller flaske
- 100 ml vodka f.eks. Smirnoff eller Absolut – det må ikke være de helt billige vodkaer.
- 250 ml fløde
- 2 tsk tørret basilikum
- 50 g parmesan revet fint
- salt
- peber
Topping
- 2 kugler burrata købes i osteafdelingen i de fleste supermarkeder
- olivenolie kan dog undlades
- peber
- tørret oregano
- frisk basilikum
Sådan gør du
- Kog pastaen efter pakkens anvisning.
- Hak løg og finhak hvidløg.
- På en pande tilføjes lidt olie og løg og hvidløg steges.
- Når løgene har fået et par minutter, så steges tomatpuré med i mikset.
- Tilføj passata og lad det komme op og simre i et par minutter.
- Kom vodkaen i og lad saucen simre videre i 3-5 minutter under omrøring.
- Kom fløde og parmesan i.
- Kom tørret basilikum i og smag saucen godt til med salt og peber.
- Vend pastaen i og så er retten klar til servering.
- Når pastaen serveres rykkes burrata i halve og kom en halv på hver portion.
- Top med lidt olivenolie, peber, oregano og frisk basilikum på burrataen.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Pastaretter er altid bedst serveret med det samme, da pastaen suger noget af væsken. Men retten kan sagtens holde sig 3-4 dage på køl og lunes før servering.
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.