Sommeren starter lige om lidt, men vi kan lige nå en sidste suppe før det officielt er sommer i kalenderen! Denne sriracha suppe er så god! Den er vegetarisk, men du kan altid tilføje kylling 😀

4 personer
Du skal bruge:
250 gram nudler (kog dem for sig selv)
Forårsløg

1 løg
3 fed hvidløg
1 dl passata (blendet flået tomater kan købes på karton og glasflaske i stort set alle butikker)
Olie
2 spsk sriracha (chili sauce) (du kan altid tilføje mere, hvis du vil have en stærk suppe)
2 spsk soya
5 dl vand

1 liter vand
2 bouillonterninger
Salt


Sådan laves suppen:

Se mig lave den på video lige HER 😀

Hak løg og hvidløg.

Steg dem i en gryde med lidt olie i cirka 5 minutter. Tilføj soya og sriracha og rør i det. Kom herefter passata i og varm det igennem.

Kom de 5 dl vand i og tag det af varmen.

Hæld blandingen i en blender og blend indtil der ikke er nogle klumper i.

Kom blandingen tilbage i gryden og hæld 1 liter vand i sammen med 2 bouillonterninger.

Lad det komme op og koge og smag godt til med salt.

Fordel nudlerne i 4 dybe tallerkener og hæld suppen over nudlerne.

Drys med lidt hakket forårsløg for at give retten lidt farve.

Velbekomme! 😀

Trænger du til at blive kølet af efter denne varme suppe? Så har jeg udgivet en stor dessert e-bog med 112 lækre opskrifter! I den finder du en masse iskolde desserter og drikke, som kan køle dig ned i den varme sommer. Du kan finde bogen lige HER 😀