Svampebrød med ost kan skæres ud i mindre skiver og nydes som snack eller hapser. Det er brød bagt med urter, pikantost, stegte portobellosvampe og flødehavarti. Brødet kan også spises som tilbehør til retter.
Svampebrød med ost
I stedet for flødehavarti, så kan vesterhavsost eller gouda også være lækkert. Er du til en lidt mere tør ost på toppen så er grana eller parmasan lækkert på, men pas på med mængden.
Portobello kan nemt skiftes ud med andre svampe.
Jeg bruger skagensbrød, men hvilket som helst brød kan bruges.
Alt det ost er virkelig bare lækkert. De kan nemt gemmes i køleskabet, hvis ikke alt bliver spist og så lunes i ovnen, så de serveres lune.
Lidt frisk persille på toppen gør sig godt til svampe og osten. Purløg er også lækker på toppen.
Prøv også butterdejstærte med portobellosvampe.
Svampebrød Med Flødehavarti
Ingredienser
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Skær portobellosvampe i skiver.
- Steg skiverne i lidt smør, salt og peber på panden – ha' kun ét lag af svampe, så steg dem af flere omgange.
- Riv flødehavartien.
- Del brødet i to og smør dem med lidt smør.
- Fordel pikantost på de to halve og smør ud.
- Drys salt, peber og timian over.
- Fordel svampeskiverne ud på brødene og evt. lidt mere salt, peber og timian.
- Drys flødehavarti over.
- Kom brødene på en bageplade med bagepapir.
- Bag brødene i cirka 15 minutter eller, indtil osten smelter og begynder at få lidt farve og brødene bliver sprøde.
- Lad brødene hvile i 5-10 minutter før de skæres og serveres.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!