Tomatrisotto smager himmelsk. Den er både farverig og fyldt med smag. Min udgave er lavet med semitørrede tomater.

Risotto med semitørrede tomater er en risotto der kan nydes året rundt. Den er perfekt til både det varme vejr og den kolde vejr. Jeg har altid nydt en god risotto – specielt på grund af den gode mængde ost.

Jeg elsker hjemmelavet risotto – specielt svamperisotto. Men en af mine nye favoritter er denne tomatrisotto. Den er lavet med hjemmelavede semitørrede tomater, som giver en fantastisk smag. Prøv også svamperisotto.

Opskrift på tomatrisotto

Tomatrisotto
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 5 stemmer

Tomatrisotto

Lækker hjemmelavet risotto med semitørrede tomater.
Ret Risotto
Køkken Fusion, Italiensk
Keyword Risotto, Semitørrede tomater
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Kom fond/bouillon i en gryde og hold det varmt – men ikke så det bobler.
  • Blend de semitørrede tomater med en stavblender.
  • Skyl risene i en si, indtil vandet er klart.
  • Hak løget og tilføj lidt olie i en sautépande og steg det i et par minutter.
  • Tilføj risene og steg dem i et minut.
  • Tilføj nu bouillon ca. 50 ml ad gangen og skru lidt ned for varmen – jeg havde mit komfur på 6-7 ud af 9 og skruede lidt mere ned undervejs.
  • Når risene næsten har suget væksen, så tilføjes mere bouillon og sådan fortsættes der.
  • Smag på risene i ny og næ, så du kan fornemme hvor du er med risene. De skal stadigvæk have en smule bid til sidst.
  • Når risene er der i konsistens (jeg brugte næsten alt bouillonen), så røres der masser af parmesan i og de blendede semitørrede tomater og risottoen smages til med salt, peber og citronsaft. Det er vigtigt at få en konsistens på risottoen, så risene kan løbe en lille smule ud, når man forsigtigt banker tallerkenen i bordet.
  • Anret risottoen på 4 tallerkener og pynt evt. med semitørrede tomater, persille og revet parmesan flager.
  • Servér med det samme.

Noter

Risotto er bedst serveret med det samme.
Jeg bruger hjemmelavede semitørrede tomater, men købte kan også bruges. Semitørrede tomater kan bruges til så meget og kan også fryses ned i olien til senere brug.

Tips til opskrift

Du kan også købe semitørrede tomater færdiglavede i nogle supermarkeder, men hjemmelavede er super nemme at lave og smager himmelsk. Semitørrede tomater kan bruges til så meget og kan også fryses ned i olien til senere brug.

Risotto er altid bedst serveret med det samme med mindre risottoen skal bruges til friterede arancini. Du kan finde en udgave i min italienske e-bog (reklame for egen bog) sammen med 14 andre lækre opskrifter.

Jeg serverer med ekstra semitørrede tomater, parmesan og persille på toppen.

Det er vigtigt at risene koges al dente, så risottoen har noget konsistens.

Det er vigtigt med masser af parmesan for at skabe “crema” og en fyldig risotto.

Hvad kan man servere til tomatrisotto?

Tomatristto er fantastisk som den er, men jeg elsker at servere den med ekstra parmesan på toppen samt flere semitørrede tomater og gremolata – persille, citronskal og cironsaft.

Så er lækkert brød også rigtig godt serveret til hjemmelavet risotto f.eks. hvidløgsbrød, ostebrød, bruschetta, brød ristet og kørt med lidt hvidløg og salt eller bare lækkert lunt brød med lidt smør.

Jeg kan også anbefale en god salat til – her er jeg særligt glad for salater baseret på blandt andet rucola, feta, rødløg, syrlig vinaigrette og lidt ristede kerner.

Tomatrisotto
Opskrift på hjemmelavet risotto med tomat

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.