Whiskysovs flødekartofler med svinemørbrad er et helt måltid i et fad. Det er nemt at laver og smager fantastisk! Det er både en nem og lækker hverdagsret, men det er også en fantastisk ret til gæsterne med en skøn salat til.
Prøv også mørbrad i fad i sennepssauce. Den smager fantastisk og hele familien vil elske den. Det er en sauce med mild sennep.
Tips til whiskysovs flødekartofler med svinemørbrad
Du kan tilføje en smule mere smør i gryden til sovsen og så stege karry og paprika sammen med melet og tilføje rosmarin sammen med BBQ sauce. På den måde får karry og paprika en lidt mere fremhævet smag.
Du kan også skifte svinemørbraden ud med kyllingebryst fyldt med pikantost og bacon – dog skal de nok have mindre tid end en svinemørbrad, så jeg ville give kartoflerne 10 minutter i ovnen alene før kyllingebrysterne lægges ovenpå.
Server gerne en frisk og lækker salat til. Prøv denne med gulerødder og hjemmelavet dressing.
Du kan også sagtens lave retten med almindelige flødekartofler.
Whiskysovs Flødekartofler Med Svinemørbrad
Ingredienser
- 1½-2 kg bagekartofler
- 1 svinemørbrad af 600-800 gram
- 250 g bacon
- 150 g pikantost
- Salt
- Peber
- 30 g smør
- 3 spsk mel
- 250 ml mælk
- 500 ml fløde
- 200 ml BBQ sauce lige den du bedst kan lide – bare det er almindelig bbq sauce (ikke med f.eks. hvidløgssmag).
- 3 spsk whisky
- 1 spsk tørret rosmarin
- 1 spsk karry
- 1 spsk paprika ikke røget
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 185 grader varmluft.
- Skræl kartoflerne og kog dem i 10 minutter.
- I mens laves sovsen.
- Smelt smør i en gryde og bag melet i gryden i cirka 1 minut. Melet må ikke brune, men denne proces fjerner melsmagen.
- Tilføj nu mælk lidt ad gangen og pisk godt.
- Når mælken er i, så tilføjes fløde lidt ad gangen.
- Når alt fløden er i, så tilføjes karry, paprika og rosmarin.
- Tilføj BBQ sauce og whisky og smag sovsen til med godt med salt og peber.
- Skær de kogte kartofler i skiver og kom dem i et fad.
- Hæld sovsen over kartoflerne.
- Lav et snit ned i svinemørbraden og tilføj salt og peber.
- Fyld snittet med pikantost og vikle bacon omkring.
- Kom mørbraden ovenpå kartoflerne og drys lidt salt og peber over.
- Bag nu fadet med kartofler, sovs og mørbrad i cirka 40-45 minutter eller, indtil bacon har fået farve.
- Lad lige fadet stå i 15 minutter før retten serveres.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!