1vaniljestangeller 1 spsk vaniljeekstrakt eller vaniljepasta
Sådan gør du
Tænd ovnen på 170 varmluft og rist hasselnødderne i 7-12 minutter, eller indtil skallen/skindet begynder at flække og du kan se nødderne blive gyldne.
Kom dem i et viskestykke og knub skallen af nødderne. Så skal de blot hakkes.
Imens nødderne bager, så smeltes smør i en gryde og kiks blendes til en konsistens som sand. Vend smør og kiks sammen.
I en springform fordeles kiksemikset og trykkes godt ned.
Stil springformen på køl.
Hak 3 knoppers groft og de to andre skæres ud som du ønsker dem - de er pynt til cheesecaken.
Kom husblas i blød i koldt vand.
Varm 2 dl nutella i en skål i mikroovnen - 5-10 sekunder ad gangen og rør. Den skal ikke være meget varm, blot gøres lidt blødere og mere flydende.
Vend nutellaen sammen med de 3 hakkede knoppers og 150 g af hasselnødderne - de resterende hasselnødder bruges som pynt senere.
Tag springformen ud fra køleskabet og fordel nutellamikset over kiksebunden og glat det godt ud. Kom springformen tilbage i køleskabet.
Letpisk 180 ml af fløden og kom de resterende 50 ml i en lille gryde.
Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom dem i en skål sammen med flødeost og sukker. Pisk mikset sammen. Kom den letpiskede fløde i og pisk lidt igen - husk dog der skal piskes igen om lidt.
I den lille gryde med fløde kommes den udblødet husblas i - pres dog lidt vandet forsigtigt ud først.
Ved lav varme smeltes husblas i fløden og så snart husblas er smeltet, så tages gryden af varmen - pas på det ikke bliver for varmet, så ødelægges husblas' evne.
I en tynd stråle pisket husblasmikset i cheesecakecremen - sørg for det hurtigt piskes ind i cremen.
Fordel cremen ovenpå nutellamikset i springformen.
Kom cheesecaken på køl i 4 timer.
Når cheesecaken skal pyntes, så smeltes de resterende 50 ml nutella i mikroovnen og kommes i en sprøjtepose og så pyntens cheesecaken ellers med nutella, hasselnødder og knoppers.
Velbekomme.
Noter
Cheesecaken kan holde sig 3 dage på køl, men kom den enten i en lufttæt beholder eller pak springformen ind i film, så kagen ikke tager smag af andet fra køleskabet.