Vaniljekranse er verdens bedste julesmåkage. Hjemmelavet med hakkede mandler og korn fra vaniljestænger. Kom i julestemning med disse lækre småkager.
Vaniljekranse er en elsket julesmåkage med en lækker smag af vanilje og en sprød konsistens. Disse små småkager er en traditionel del af julen i mange danske hjem og er perfekte til at nyde med en kop varm kakao, kaffe eller gløgg. Prøv min nemme opskrift på vaniljekranse for at tilføje lidt julestemning til dit køkken.
Jeg elsker hjemmelavet vaniljekranse. Det er min favorit julesmåkage opskrift og de er heldigvis rigtig nemme at lave. Du kan se mig lave dem på en video længere nede i indlægget eller på YouTube her.
Prøv også biscotti med vanilje.
Vaniljekranse
Ingredienser
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
- Hak mandlerne fint i en minihakker.
- Fjern kornene fra vaniljestangen og bland det i sukkeret.
- Kom mandlerne i sukkeret sammen med mel og rør det godt sammen.
- Kom smør i og rør det sammen – brug gerne røremaskine.
- Rør ægget i og kom nu den færdige dej i en sprøjtepose med en stjernetyl (se noter).
- Kom bagepapir på 3 bageplader og tryk vaniljekransedejen ud til kranse.
- Når to plader er klar, så stilles de i ovnen og småkagerne skal have cirka 10-14 minutter, indtil gyldne.
- I mens trykkes der kranse ud på den sidste bageplade.
- Når kransene er færdige i ovnen, så skal de lige køle et par minutter før de kan flyttes fra bagepladen.
- Når de er kølet af, så er de klar til servering eller blive lagt i en kagedåse.
- Velbekomme.
Noter
Vaniljekranse
Jeg bruger 1-2 vaniljestænger alt efter hvor stor stangen er og hvor meget vaniljesmag der ønskes. Opskriften kan også laves med vaniljeekstrakt eller vaniljepasta.
Jeg bruger mandler i mine vaniljekranse, da jeg elsker smagen mandler giver.
Det er nemmeste at få dejen ud af sprøjteposen, hvis der kun kommes en lille portion i ad gangen.
De kan nemt opbevares i en kagedåse eller fryses ned til senere. Sørg for kagedåsen holder tæt, så småkagerne forbliver sprøde.
Sådan laver jeg vaniljekranse
Hvad kan man servere til hjemmelavede vaniljekranse?
Vaniljekranse er jo lækre i sig selv, men de er supergode til en kop hjemmelavet kakao, gløgg, the eller kaffe. Servér dem gerne på et fad sammen med andre lækre julesmåkager, så man kan nyde lidt forskelligt.
Vaniljekranse kan også serveres sammen med frugt og smeltet chokolade – både frugt og vaniljekranse er lækre dyppet i mørk chokolade.
Hjemmelavede kranse er også perfekte knust og serveret sammen med hjemmelavet vaniljeis eller vaniljecreme og friske bær eller frugt.
De kan faktisk også knuses helt og bruges som bund i en cheesecake – den vil helt sikkert hitte hos gæsterne!
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Hej Julia,
Lækre opskrifter 🤩 du skriver vaniliekransene kan fryses, gør du det efter de er bagt, og skal de så bare tøes op ?
Taaak og glædelig jul 🎅🏼
Hilsen Maja
Ja, de skal blot tø op. Du kan dog også godt fryse dem sprøjtet før bagning. Kan dog ikke sige hvad bagetiden så er 😀 Glædelig jul!
Dejlige vanillekranse, jeg brugte dog vanillesukker i stedet for de fine stænger men note til mig selv er der så skal en del mere i end det jeg kom i ( 2 top teske fulde)
Men de er gode.
Men det undre mig du kun får 60 stk for jeg fik 100😂
Så du må lave nogle temmelig store kranse🤗