Gryderet med kylling og peanut butter smager fantastisk! Gryderetten indeholder også tomat, karry og fløde. Den kræver ikke meget tid at lave, så søger du lækre opskrifter til aftensmaden på travle hverdage, så er denne gryderet en god kandidat!
Søger du andre opskrifter med kylling, så har jeg masser på bloggen. Du kan finde alle opskrifter lige HER.
Vil du hellere se mig lave retten på video, så laver jeg gryderetten på YouTube lige HER.
Gryderet Med Kylling Og Peanut Butter
Ingredienser
- 500 g kyllingebryst
- 700 g passata flået blendet tomater
- 1 dl cremet peanut butter
- 2 dl fløde 38%
- 1 løg
- Salt
- Peber
- 2-3 tsk mild karry
- Olie
Til servering
- Ris
- Frisk persille
- Græsk yoghurt eller creme fraiche
Sådan gør du
- Skær kylling i tern og hak løget.
- Kom lidt olie i en gryde og steg løg og kylling med salt og peber i et par minutter.
- Tilføj så karry og steg videre, indtil kylling er næsten færdig.
- Tilføj passata, peanut butter og fløde.
- Lad retten simre i 10-15 minutter og smag så saucen til.
- Server retten over ris med frisk persille og creme fraiche eller græsk yoghurt.
- Velbekomme.
Noter
Tips til denne gryderet med kylling og peanut butter
Jeg bruger creamy peanut butter, men crunchy kan også bruges.
Servér meget gerne creme fraiche eller græsk yoghurt på toppen – det går så godt til retten sammen med frisk persille.
Retten kan nemt holde sig i køleskabet i cirka 3 dage. Gryderetten er frysevenlig, så den kan nemt forberedes i forvejen og fryses ned, så der er mad til de travle hverdage.
Kylling kan skiftes ud med f.eks. svinekoteletter, skinkekød eller oksekød.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!