Confiterede andelår smager himmelsk! Det kræver tid, men de er nemme at lave og hvem elsker ikke Confit de Canard?

And tilberedt i eget fedt er fantastisk året rundt, men specielt i den kolde tid. Fedmen og det sprøde andeskind er en himmelsk mundfuld.

Jeg elsker andelår tilberedt i andefedt og herefter en tur i ovnen, så skindet bliver helt sprødt og lækkert. Anden smeltet i munden. De kan nydes som de er eller anden kan bruges til f.eks. andenachos, andeburger eller andesalat.

Confiterede andelår er altid et hit. Jeg har senest serveret confiteret andelår hele sammen med ovnbagte kartofler, en sprød salat og en lækker mayo.

Opskrift på confiterede andelår

Confiterede Andelår - opskrift på confiterede andelår - confiterede andelår opskrift
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 16 stemmer

Confiterede Andelår

Lækre andelår confiteret i andefedt.
Ret Andelår
Køkken Dansk
Keyword And, Andefedt
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 2 timer 15 minutter
Samlet tid 2 timer 20 minutter
Antal 4 stk

Ingredienser

  • 4 andelår af 200-300 g stykket
  • 1 kg andefedt og evt. solsikke eller rapsolie for resten, hvis nødvendigt.
  • 1 spsk salt + havsalt til servering
  • 2 stilke frisk rosmarin
  • 2 tsk tørret timian
  • 2 fed hvidløg

Sådan gør du

  • Soigner andelårene og kom dem i en pose.
  • Hak hvidløgene og rosmarin og kom i posen til lårerne sammen med salt og timian.
  • Ryst, vend og ælte posen godt, så alle lårerne får lidt af mikset.
  • Kom posen på køl, indtil dagen efter.
  • Smelt andefedt langsomt i en gryde.
  • Tør lårerne af og kom i gryden – Det vigtigste er at få rosmarin og hvidløg af.
  • Er lårene ikke dækket helt i fedt, så kan du tilføje raps eller solsikkeolie, indtil de er helt dækket.
  • Jeg har komfuret på 2,5/3 ud af 9.
  • Mikset skal boble lidt, men det skal ikke koge.
  • Efter cirka 2 timer vil de være møre og lækre, hvis ikke kødet nemt falder af, så giv dem lidt længere.
  • Tænd ovnen på 230 grader varmluft.
  • Kom lårerne på en bageplade og giv dem cirka 10-15 minutter eller, indtil skindet er sprødt.
  • Drys dem med lidt havsalt før servering og så er de klar.
  • Velbekomme.

Noter

Lårerne kan sagtens forberedes en uge før og opbevares i fedtet på køl og så bare smelt fedtet fra og kom lårerne i ovnen, som beskrevet i opskriften. Ilten kommer nemlig ikke ned til lårerne, så længe de er dækket af fedt.

Tips til opskrift

Andelårerne kan nemt confiteres en uge i forvejen og opbevares i andefedtet på køl – de skal være helt dækket. Så gør fedtet at der ikke kommer ilt til kødet. Så er det blot at tage dem op og komme i ovnen, som beskrevet i opskriften.

Prøv også kroketter med confiteret and.

Jeg bruger frisk rosmarin og tørret timian, men frisk timian kan også bruges. Jeg har kun en anelse hvidløg i, men du kan nemt tilføje flere fed.

Det er vigtigt at de får nok varme i ovnen, så skindet bliver sprødt.

Hvad kan man servere til confiterede andelår?

Disse andelår kan serveres hele eller kødet kan rykkes fra benet og bruges i andre retter. F.eks. kroketter, tacos, forårsruller, burger, toast og meget mere. Du kan finde alle mine opskrifter med and HER.

Andelår er fantastiske på helt klassisk vis sammen med kogte kartofler, brunede kartofler, brun sauce, sprøde chips, rødkål og sylt – mums!

Om sommeren elsker jeg confiterede andelår til en god salat med f.eks. valnødder i og granatæble.

Sådan laves confiterede andelår

Confiterede Andelår
opskrift på confiterede andelår med rosmarin og hvidløg

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!