Jeg elsker grillet kylling – særligt med hjemmelavet BBQ sauce. BBQ kylling kan bruges til rigtig meget. Den kan nydes som den er til en lækker salat og kartofler eller den kan pilles fra ben og bruges i sandwiches, pitabrød, salater og meget andet.

BBQ kylling er så lækkert – mørt kyllingekød pensles med en lækker barbecue-sauce og grilles til perfektion. Den søde, røgede smag fra saucen og den grillede kylling giver en fantastisk kombination, som smager himmelsk.

Skal retten være hurtigere at lave, så kan du selvfølgelig sagtens lave den med købt BBQ sauce, men jeg anbefaler klart hjemmelavet.

Prøv også grillet svinemørbrad med BBQ sauce.

Opskrift på grilles BBQ kylling

Grillet BBQ Kylling
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 4 stemmer

Grillet BBQ Kylling

Opskrift på lækker grillet hel kylling med bbq sauce
Ret Kylling
Køkken Amerikansk
Keyword BBQ, Kylling
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Samlet tid 55 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tag gerne kyllingen ud af køleskabet 30-60 minutter før den skal bruges – så den ikke er køleskabskold.
  • Klip kyllingen op i rykken – jeg bruger en fjerkræsaks.
  • Jeg fjerner hele rygbenet, så når kyllingen vendes om, så kan den åbnes og ligner lidt en sommerfugl – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Dup kyllingen tør og drys med godt med salt og peber.
  • Pensel den med godt med bbq sauce over lår og bryst.
  • Jeg griller kyllingen ved indirekte varme – jeg havde kyllingen i midten af gasgrillen og tændte for de to yderst blus. Grillen når cirka 210-220 grader, når låget lukkes. Kyllingen fik præcis 47 minutter og blev penslet med mere bbq sauce undervejs – 3-4 gange. Tiden kan dog sagtens svinge fra 45-50 minutter.
  • Lad kyllingen hvile i 15 minutter før den skæres ud og serveres.
  • Velbekomme.

Tips til opskriften

Det yderste af vingerne vil blive ret sorte, jeg klippede dem af før jeg serverede kyllingen – men de kan også bare klippes af før kyllingen grilles.

Skal alt kyllingen ikke spises, men f.eks. bruges i pitabrød eller i en salat, så pil gerne kødet fra ben før det er helt koldt – det er meget nemmere.

Sådan laves grillet bbq kylling

Hvad kan man servere til BBQ kylling?

En klassisk kombination er coleslaw og brød og/eller en bagekartoffel passer så godt til. Mac and cheese er også lækkert, hvis det skal være amerikansk inspireret. Ellers så går man aldrig galt i byen med hjemmelavet pastasalat eller kartoffelsalat.

Majskolber, enten grillet eller kogt, tilføjer en dejlig sødme og knas til måltidet, mens bagte bønner med bacon eller stegt spidskål også er perfekt til kylling.

Hvidløgsbrød eller ostebrød eller hjemmelavet foccacia er også rigtig lækkert til samt hjemmelavede fritter. En frisk og sprød salat til med hjemmelavet dressing er også altid et hit.

Grillet BBQ Kylling
Grillet BBQ Kylling

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.