Daim issandwich med karamel. Lækre små issandwiches lavet uden ismaskine! Mikset af daim og karamel passer så godt i mellem kakao lagkagebunde!
Jeg elsker alverdens issandwiches i sommermånederne! Jeg elsker at kunne gå i fryseren og tage en, når man trænger til lidt lækkert. Disse is vil hitte hos hele familien!
Prøv også den bedste daim islagkage.
Opskrift på daim issandwich
Daim issandwich
Ingredienser
- 112 g daim
- 250 ml fløde
- ½ dåse kondenseret mælk
- 1 kornene fra en vaniljestang eller 2 tsk vaniljeekstrakt eller vaniljepasta
- 3-4 spsk karamelsauce
- 2 kakao lagkagebunde
Sådan gør du
- Hak daimen.
- Pisk fløde let stift og pisk sammen med kondenseret mælk og vanilje. Mikset skal være fast nok til at daimen ikke synker. Fold daimen i.
- Kom kageplast (eller klippet bagepapir) langs kanten af en springform. Springformen skal passe til lagkagebunden – er din form lidt større, så rul lidt bagepapir sammen og kom i, som fylde i kanten.
- Kom en lagkagebund i bunden af springformen og kom alt ismassen i. Fordel karamelsaucen ovenpå og swirl det i med en kniv.
- Top med endnu en lagkagebund og kom desserten i fryseren i 6-8 timer – isen skal sætte sig helt.
- Fjern kageplasten og springformen og skær islagkagen ud i cirka 20 issandwiches og så er de klar. Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Disse issandwiches kan nemt holde sig et par måneder på frys. De er derfor nemme at forberede i god tid til arrangementer.
Du kan også smelte lidt lys eller mørk chokolade og dyppe issandwicherne i chokoladen, så de har chokolade på den ene halvdel. Det smager så godt!
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.
Relaterede Indlæg
Baileys-is med romkaramel og knas
Baileys-is med romkaramel og knas smager bare SÅ godt. En is som gæsterne vil elske og så kræver den ingen ismaskine! Baileys er med til at gøre isen ekstra cremet og karamellen med en let romsmag passer så godt sammen med. Jeg kan godt lide at tilføje lidt knas til…
Æbleskive issandwiches
Æbleskive issandwiches med hjemmelavet kirsebæris er en lækker lille hapser i den søde juletid. De er rigtig nemme at lave og kan også fyldes med anden is – din favorit is! Nogle ekstra tips kunne være at rulle de lune æbleskiver i kanelsukker, eller riste nogle…
Kirsebæris med juleknas
Kirsebæris med juleknas er den perfekte is i den søde juletid. Den kræver ingen ismaskine og er SÅ nem at lave. Den laves med lidt juleknas i, men det kan sagtens undlades. Du kan også udskifte juleknasen med andre lækkerier. Jeg kan også anbefale at prøvede hakkede…