Omvendt hvidløgsbrød er lækre hvidløgsbrød som vendes på bagepladen med indersiden nedad mod en masse revet parmesan. Det smager så godt! Ved at vende brødene om, så får osten en helt anden farve, smag og sprødhed.

Jeg kommer et miks på hvidløgsbrødene af tomat, hvidløgsost og hvidløg – det er så godt. Brug brødene som tilbehør til sommerens grillmad, vinterens supper og lækre pastaretter. Brødene er også gode til en lækker salat.

Prøv også omvendt kartoffeltærte

Opskrift på omvendt hvidløgsbrød

Omvendt hvidløgsbrød
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 1 stemme

Omvendte hvidløgsbrød

Lækre hvidløgsbrød som vendes ned mod bagepladen med masser af parmesan.
Ret Hvidløgsbrød
Køkken Fusion
Keyword Hvidløgsbrød, Parmesan
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 8 personer

Ingredienser

  • 180 g soltørrede tomater eller semitørrede tomater – drænet vægt.
  • 4 fed hvidløg
  • ½ bundt persille
  • 250 g hvidløgsflødeost
  • 50 g blødt smør
  • 2 baguettes gerne nogle fra bagerafdelingen i større supermarkeder eller fra en bager.
  • 70 g parmesan
  • salt

Sådan gør du

  • Blend de soltørrede tomater, hvidløg, persille og lidt salt sammen med en stavblender, indtil det er en ensartet masse.
  • Rør mikset sammen med flødeost og smør.
  • Tænd ovnen på 180 varmluft og gør en bageplade klar med bagepapir.
  • Skær brødene op og sørg for skiverne er nogenlunde lige tykke. Smør med tomatmikset – jeg bruger dog ikke det hele. Tjek noter eller se den nemme how to video længere nede.
  • Riv parmesan med et fint rivejern ud på hele bagepladen. Vend alle brødene med den smurte side nedad mod osten – er brødene lidt for lange, så skær en ende eller begge ender af. Tryk lidt på brødene.
  • Kom et stykke bagepapir over brødene og så en bageplade ovenpå, så de trykkes lidt fladere.
  • Bag brødene i 15 minutter og fjern så den øverste bageplade og bagepapir. Bag brødene i yderligere 5 minutter.
  • Lad brødene køle i 10 minutter før de vendes ud på et skærebræt og skæres i mindre stykker. Så er de klar. Velbekomme.

Noter

Brødene er frysevenlige.
Det der er tilbage af tomatmiks kan gemmes på køl i nogle dage. Brug det f.eks.på sandwichbrød.

Tips til opskriften

Disse brød er frysevenlige og skal blot tø op før de lunes i ovnen. Et lille tip er at brødene også kan bruges som sandwichbrød efter de har været i ovnen. Det smager så godt!

sådan laves omvendt hvidløgsbrød

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

Relaterede indlæg

Pull apart muffins

Pull apart muffins

Pull apart muffins er små ostebrød med masser af hvidløgs. De tager ingen tid at lave og kræver kun få ingredienser. Disse hvidløgsbrød eller muffins passer perfekt til suppe, pastaretter, salater eller som tilbehør til den lækre grillmaden. Gæsterne vil elske dem og…

Twistere med ost og chili

Twistere med ost og chili

Twistere med ost og chili smager himmelsk! Det er en slags hvidløgsbrød, som passer perfekt til grillmaden, buffet, pastaretter, salater, supper og andet godt. Jeg elsker brød med hvidløg og så piftede jeg disse twistere op med flødeost, chili og parmesan og jeg…

Bearnaise chili hvidløgsbrød

Bearnaise chili hvidløgsbrød

Bearnaise chili hvidløgsbrød er så snasket og lækkert. Jeg elsker disse hvidløgsbrød. Skønt tilbehør til grillmaden, salater, pastaretter, supper og meget andet. Mayonnaise? Tænker du måske. Til det kan jeg kun sige JA! Når mine hvidløgsbrød skal være ekstra gode, så…