Mongolian chicken er en nem og lækker ret med kylling. Oftes laves Mongolian beef fremfor kylling, men kylling smager simpelthen så godt sammen med denne sauce.
Jeg bruger kyllingeoverlår, som købes udbenet. Du kan også købe overlår og så selv udbene. Du kan til nød også bruge kyllingebryst, men pas da på hvor længe kødet tilberedes, så det ikke får for meget.
Skal retten piftes lidt ekstra op, så kan den serveres med f.eks. hakkede peanuts eller cashewnødder, lidt chili og limeskiver – det hører sig egentlig ikke til retten, men godt smager det!
Prøv også pad kee mao – drunken noodles.
Opskrift på mongolian chicken
Mongolian chicken
Ingredienser
Kylling
- 1 kg udbenet kyllingeoverlår
- 5 spsk majsstivelse
- olie til stegning
Sauce til mongolian chicken
- 1 bundt forårsløg
- 3-4 cm ingefær
- 5 fed hvidløg
- 5 spsk thin soy jeg bruger den fra brandet healthy boy
- 4 spsk maggi en smagsgiver – men kan erstattes af mere thin soy og ½ grøntsagsbouillonterning
- 1½ dl vand
- 1,25 dl brun farin
- 1 spsk majsstivelse
Sådan gør du
- Skær kylling i mindre tern.
- Skær forårsløg i 2 cm stykker, finhak ingefær og hvidløg.
- Vend kyllingen sammen med 5 spsk majsstivelse – den sidste spsk kommes i en lille skål.
- Rør thin soy, maggi, vand, brun farin, forårsløg, ingefær og hvidløg sammen.
- På en varm pande med lidt olie steges kyllingen og når den har fået lidt farve, så tilføjes soyamikset. Lad det hele småboble i et par minutter og rør i ny og næ.
- Imens røres det sidste majsstivelse sammen med lidt vand.
- Kom majsstivelsesmikset i og rør godt rundt. Det vil tykne saucen.
- Servér retten med det samme over ris – Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Mongolian chicken kan godt holde sig nogle dage på køl i en lufttæt beholder, men den er allerbedst serveret med det samme, da saucen bliver lidt anderledes efter opvarmning – den smager dog stadig skønt.
Retten her består mest af kylling og mongolin kylling er uden grøntsager. Men vil du gerne strække retten til flere personer, så skal der kigges på tilbehøret.
Tilbehør til retten kunne f.eks. være dampet eller stegt broccoli og gulerødder, en frisk kålsalat, sprøde grøntsagsforårsruller eller andet lækkert.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.
Relaterede indlæg
Sprøde farsruller med dumplingfyld
Sprøde farsruller med dumplingfyld tager ingen tid at lave! Du kan lave masser af farsruller på ingen tid med denne opskrift, da de ikke rigtig skal foldes. Farsruller rulles og skæres ud. Du skal ikke være bekymret over de åbne ender, da der ikke kommer til at sidde…
Hoisin dumplings og nudler
Hoisin dumplings og nudler med grøntsager er en lækker og nem hverdagsret for hele familien. Retten tager ingen tid at bikse sammen, da den er lavet med købte dumplings. Den smager så skønt! Den kan nemt laves vegetarisk med vegetariske dumplings og evt. ekstra…
Rispapirspakker med rejer
Rispapirspakker med rejer smager skønt! Rispapir foldes med ris, sprøde rejer, chilimayo, agurk og gulerødder og det er bare et hit. Pakkerne steges på panden, så rispapiret bliver sprødt. Servér sammen med soya og ekstra chilimayo – haps. Du kan skifte rejer ud i…