Vaniljecreme og jordbær er den mest fantastisk sommer dessert! Det her er en lækker opskrift på hjemmelavet vaniljecreme vendt med letpisket fløde og det smager fantastisk! Server den også til en lun æblekage eller brownie.
Jordbær Med Hjemmelavet Vaniljecreme – Vaniljecreme Med Fløde
Ingredienser
- 60 g sukker
- 40 g maizena
- 1 æggeblommer
- 500 ml sødmælk
- 2-3 tsk vaniljeekstrakt eller kornene fra en fed vaniljestang
- 400 ml fløde 38%
- Friske jordbær
Sådan gør du
- Kom sukker, maizena, æggeblomme, vanilje og mælk i en gryde og rør med et piskeris.
- Varm cremen under konstant omrøring ved middelhøj varme. Når det begynder at boble, så vil det tykne hurtigt.
- Lad det tykne i 1 minut eller, indtil du har en lækker vaniljecreme.
- Kom cremen i en bøtte og kom film ned over, så der ikke kommer skind.
- Lad cremen køle helt ned i køleskabet.
- Pisk nu cremen op, og pisk herefter fløden let.
- Kom cremen op i den letpiskede fløde og pisk kort, indtil det hele er blandet godt.
- Server over friske jordbær.
- Velbekomme.
Noter
Vaniljecreme
Vaniljecremen kan sagtens holde et par dage på køl, den skal blot lige vendes rundt før servering.
Det er vigtigt, at cremen køler helt før den røres med fløde og pisk cremen op før du vender den med fløde, så undgår du klumper i cremen.
I stedet for vaniljekstrakt, så kan du bruge en fed vaniljestang. Det gode ved vaniljeekstrakt er, at der er masse af vaniljesmag og korn, hvis du bruger en med vaniljekorn.
Det her er også samme opskrift på vaniljecreme (før den vendes med fløde), som jeg bruger i mine fastelavnsboller. Cremen er bagefast og virkelig lækker! Du kan finde min opskrift på fastelavnsboller lige HER. Hvorfor kun lave dem til fastelavn?
Denne vaniljecreme er ikke bare god til jordbær. Den er også fantastisk til en god brownie, æblekage i stedet for fløde, frugtkompot og andre lækre kager og desserter.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.