Tortellinisuppe med bønner er en nem og lækker hverdagsret. Suppen tager cirka 20 minutter at bikse sammen og den smager så godt!

Jeg elsker nemme og hurtige hverdagsretter og denne ret er en af dem. Jeg anbefaler at bruge friske tortellini til suppen, da de smager langt bedre end de tørrede. De friske tortellinier findes på køl i supermarkederne. Suppens fremgangsmåde er med friske tortellinier – bruges tørrede, så skal de koges for sig selv, indtil de er færdige.

Jeg kommer friske tomater og spinat i suppen, men du kan sagtens bruge andre og flere grøntsager. Husk blot at simretiden nok vil ændre sig, hvis der kommer mere i og grøntsagerne er i større stykker.

Prøv også nem nudelsuppe med dumplings.

Opskrift på tortellinisuppe med bønner

Tortellinisuppe med bønner opskrift
Udskriv Pin Opskriften
4.80 fra 5 stemmer

Tortellinisuppe med bønner

Lækker og nem suppe med tortellini med bønner
Ret Tortellinisuppe
Køkken Fusion
Keyword Suppe, Tortellini
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal 5 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 tomater
  • olie
  • 140 g koncentreret tomatpuré også kaldet tomatpasta
  • 2 dåser butter beans svarende til 480 g drænet vægt
  • 400 g passata blendet flåede tomater – købes karton og flaske i supermarkederne
  • 1 liter vand
  • 2 grøntsagsbouillon
  • 1 spsk oregano
  • 250 ml fløde
  • salt
  • 75 g friske spinatblade skyllet godt
  • 500 g friske tortellinier jeg købte nogle med tomat og ricotta – vigtigt det er friske tortellinier til denne opskrift
  • parmesan til servering

Sådan gør du

  • Kom bønnerne i en si.
  • Hak løg, hvidløg og tomater.
  • Steg løg, hvidløg og tomater i en gryde med lidt olie.
  • Steg tomatpuré med i 1 minut før bønnerne steges med.
  • Efter bønnerne har fået lidt varme, så tilføjes passata, vand, bouillonterninger, oregano og fløde. Lad mikset komme op og simre.
  • Så snart suppen simre, så skal den smages godt til med salt – den kan trække en del.
  • Kom spinat og de friske tortellini i og så skal suppen blot have få minutter, indtil pastaerne er færdige.
  • Servér den færdige suppe med lidt parmesan på toppen. Velbekomme.

Noter

Skal hele suppen ikke bruges samme dag, så kog pastaen ved siden af og servér ved siden af. Da de bliver lidt for bløde dagen efter, hvis de gemmes nede i suppen.

Tips til retten

Skal hele suppen ikke bruges samme dag, så kog pastaen ved siden af og servér ved siden af. Da de bliver lidt for bløde dagen efter, hvis de gemmes nede i suppen.

Tilbehør til tortellinisuppen kunne være noget lækkert brød. F.eks. baguettes, focaccia, hvidløgsbrød, surdejsbrød eller noget lækkert ostebrød.

Tortellinisuppe med bønner

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.

Relaterede indlæg

Pesto tomatsuppe

Pesto tomatsuppe

Pesto tomatsuppe med pasta og toppet med lidt parmesan og persille. En rigtig skøn aftensmadsret, som ikke tager lang tid at lave. Servér suppen med lidt brød til – det er altid lækkert. Tomatsuppen laves med pesto, som giver en skøn smag! Prøv at servere disse små…

Tom yum gai

Tom yum gai

Tom yum gai er en lækker thailandsk suppe, som er færdig på under 30 minutter og proppet med smag! Jeg har dog givet den et twist med nudler – dette er ikke normalt i en tom yum suppe. Men så mætter suppen lidt mere – undlad dog nudlerne, hvis den ønskes klassisk….

Rød karrysuppe med kødboller

Rød karrysuppe med kødboller

Rød karrysuppe med kødboller og nudler – den perfekte suppe til de kolde måneder! Kødbollerne er de nemmeste i verden – også selvom de er i mini størrelse. Farsen kommes i en sprøjtepose og så er det let som en leg, at lave små kødboller til supper, boller i karry og…