Disse ispinde kræver ingen ismaskine, de er cremet og lækre!
18 ispinde i alt 9 af hver (karamel, vanilje og chokolade / jordbær, vanilje og chokolade)
Du skal bruge:
Jordbær, vanilje og chokolade:
1½ dåse kondenseret mælk
500 ml fløde
150 gram jordbær (frosne eller friske) + 3 spsk sukker
100 gram god mælkechokolade (jeg bruger Callebaut)
2 tsk god vaniljeekstrakt
Karamel, vanilje og chokolade:
½ dåse dulce de leche (dulce de leche er kogt kondenseret mælk, man kan købe det færdiglavet ved siden af den kondenseret mælk i flere butikker (f.eks. Kvickly))
1 dåse kondenseret mælk
500 ml fløde
100 gram god mælkechokolade (jeg bruger Callebaut)
2 tsk god vaniljeekstrakt
Sådan laves de:
Se mig lave disse skønne ispinde på video lige HER 😀
Jordbær, vanilje og chokolade:
Kom jordbær og sukker i en gryde og lad det komme op at boble indtil jordbærene har konsistens som en grød og saften er lidt tyk.
Kom hele massen i en si over en skål og pres så meget af saften ud, som du kan. Stil skålen med saften til side, så den kan køle lidt.
Smelt den gode chokolade i mikroovnen få sekunder ad gangen. Lad den ikke blive for varm.
Pisk fløden stiv og kom den kondenseret mælk i og pisk igen.
Fordel nu ismassen i 3 bøtter.
Den ene bøtte blandes jordbærsaften i, den anden den smeltede chokolade og den sidste vaniljeekstrakt i.
Jordbærisen kommes i 9 plastisk kopper og stilles i fryseren i 2 timer. De to andre bøtter stilles i køleskabet i mens.
Efter de 2 timer, så kommes vaniljeisen i kopperne ovenpå jordbærisen. Stil dem atter i fryseren i 2 timer.
Efter de 2 timer kommes chokoladeisen i og en ispind placeres i alle kopperne.
Frys nu isen i 6 timer og de er herefter klar til servering. Få koppen af ved at klippe i toppen på den og ryk kroppen af (se evt min video for teknik).
Karamel, vanilje og chokolade:
Smelt den gode chokolade i mikroovnen få sekunder ad gangen. Lad den ikke blive for varm.
Pisk fløden stiv og tag 1/3 af fløden fra og op i en anden skål*.
Kom den kondenseret mælk i den resterende fløde, pisk igen og del portionen op i 2.
Kom dulce de leche i den fløde*, der blev taget fra og pisk dette sammen.
Du har nu 3 portioner is, den ene med karamel og to neutrale. I de to neutrale kommes der vaniljeekstrakt i den ene og den smeltede chokolade i den anden.
Karamel-isen kan godt være ret fast, så jeg fandt det nemmest at komme den i en sprøjtepose og sprøjte isen i 9 kopper. De stilles herefter i fryseren i 2 timer. De to andre bøtter stilles i køleskabet i mens.
Efter de 2 timer, så kommes vaniljeisen i kopperne ovenpå karamel-isen. Stil dem atter i fryseren i 2 timer.
Efter de 2 timer kommes chokoladeisen i og en ispind placeres i alle kopperne.
Frys nu isen i 6 timer og de er herefter klar til servering. Få koppen af ved at klippe i toppen på den og ryk kroppen af (se evt min video for teknik).



0 kommentarer