Syltede Rødløg

Syltede rødløg smager fantastisk og er nemme at lave. Nyd dem på hotdogs, i pitabrød, sandwiches, burger og meget andet. De kan bruges til så meget og pifte enhver sandwich op.

Syltede rødløg er altid på bordet, når vi skal have hjemmelavet burger eller hotdogs – de er også fantastiske i bao eller en sandwich. Jeg elsker særligt i sommermånederne at have et glas klar i køleskabet, så de altid er klar, når det er grillvejr. Gæsterne elsker også de syltede rødløg!

Jeg har tilføjet lidt peberkorn i, men de kan sagtens undlades og er ikke et must for gode syltede rødløg. Eddiken giver løgene lidt syre og løgene tilfører både sprødhed og knas samt skøn smag.

Prøv også syltede agurker.

Syltede Rødløg

Syltede Rødløg

5 fra 6 stemmer
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Mængde: 8 personer

Ingredienser

  • 6 rødløg
  • 2,25 dl lagereddike
  • 3 dl koldt vand
  • 225 g sukker
  • 15 peberkorn

Sådan gør du

  • Kog sukker, peberkorn og eddike op under omrøring, når sukkeret er opløst, så tages gryden af varmen og det kolde vand tilføjes.
  • Så snittes rødløgene i skiver – gerne på mandolinjern, så de alle får samme tykkelse.
  • Kom løgringene i et stort glas eller flere mindre patentglas.
  • Hæld syltelagen over og luk glassene
  • Kom glassene i køleskabet, indtil løgene skal bruges. Rødløg skal gerne trække mindst 30 minutter før de bruges – og meget gerne i flere timer. Lav dem f.eks. dagen før.
  • Velbekomme.

Noter

Løgene kan nemt holde sig en uges tid i køleskabet, men de har den flotteste farve de første par dage. 

Tips til opskriften

Der er nok rødløg til 8-10 personer – og kan også sagtens strækkes til flere alt efter hvilke andre toppings eller tilbehør der er til maden.

Du kan faktisk bruge samme opskrift til 2 agurker i tynde skiver i stedet for. Men brug da kun 1,75 dl eddike. Så kommer agurkesmagen lidt mere frem.

Har du tiden, så kan du også bare røre eddike, vand og sukker sammen, indtil sukker er opløst og lad løgene trække i mikset i 24 timer. Det giver lidt sprødere rødløg og de smager så godt.

Syltede Rødløg
Opskrift på syltede rødløg

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

Relaterede opskrifter

2 Kommentarer

  1. Hejsa. Har aldrig prøvet at sylte noget som helst. Men nu vil jeg prøve dine rødløg. Kan man bruge andet sødestof/sødemiddel end alm. hvidt sukker?

    Svar
    • rørsukker kan også bruges – men ellers sylter jeg kun med helt alm sukker.

      Svar
  2. 5 stars
    Altid i køleskabet

    Svar
5 from 6 votes (5 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering