Kebabspyd på grill

Kebabspyd på grill smager så godt og tager ikke lang tid at lave. De kan bruges i hverdagen og weekenden og både børn og voksne til elske dem.

Hjemmelavet kebabspyd på grill passer så godt til f.eks. wraps, naan, fladbrød, pitabrød eller serveret til en salat. Så kan de nydes med en hjemmelavet dressing og skal det være ekstra godt, så lidt hjemmelavet chiliolie og hvidløgsolie til også. Imponér gæsterne til sommerhygge med disse spyd.

Jeg bruger kun tørrede krydderier i dette miks, så kødet nemmere bliver på spyddet. Jeg krydrer med blandt andet spidskommen og stødt koriander, som giver smagen a la kebab. Så serverer jeg sammen med fladbrød og hjemmelavet hvidløgsdressing – den dressing passer så godt til oksekød.

Prøv også hjemmelavet kebab

Kebabspyd på grill

Kebabspyd på grill

Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Mængde: 9 stk

Video

Ingredienser

  • 1 kg hakket oksekød minimum 14-18% fedt og gerne mere
  • 1 spsk salt
  • tsk spidskommen
  • 2 tsk stødt koriander
  • 2 tsk løgpulver
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • peber

Til servering

  • 1 portion hvidløgsdressing bare klik på ordet, så kommer du til opskriften
  • wraps, pitabrød, fladbrød eller naan
  • salatblade
  • agurk
  • rødløg

Sådan gør du

  • Se evt. min nemme video.
  • Ælt alle ingredienserne til farsen sammen, så det er en fast fars og den er rørt godt.
  • Brug nu flade grillspyd – eller evt. brug 2 lange træspyd per "spyd" (jeg har dog ikke prøvet med to spyd, men mon ikke det kan lade sig gøre).
  • Jeg bruger nogle meget store spyd, som passer til min grill. Har du træspyd eller andet, så kan det være, at du skal lave 18 mindre spyd i stedet for 9 store.
  • Kom noget af farsen på et spyd. Sørg for det er trykket godt fast hele vejen rundt og lav ikke spyddet for tykt.
  • Når alle spyd er lavet, så er det tid til grillen. Jeg bruger en Sizzle Zone, som bliver meget varm, men du kan også grille på almindelig gasgrill eller over kul. De skal blot grilles, indtil de har fået fin farve og er tilberedt.
  • Så er de klar til servering. Jeg servede dem med fladbrød, grønt og hjemmelavet hvidløgsdressing.

Tips til opskriften

Opskriften giver 9 store spyd eller 18 mindre spyd. Beregn 1 stort spyd per person eller 2 mindre.

Du kan krydre kødet lige som du bedst kan lide det. I stedet for spidskommen og stødt koriander, så kan du f.eks. bruge oregano, timian, paprika eller andet. Garam masala smager også skønt i farsen. Jeg bruger ikke frisk løg og urter, da jeg gerne vil have kødet så fast som muligt, når det skal sidde på spyddene.

Kødet kan fjernes fra spyddene og fryses. Lad dem så tø op og steg dem f.eks. på panden, lun dem i mikroovnen eller i airfryeren. Det færdige kød kan også fint holde 3-4 dage i køleskabet.

Kebabspyd på grill

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

Relaterede opskrifter

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering