Denne opskrift på chilimayonnaise tager vitterligt ingen tid at lave og så smager den skønt!
Chilimayonnaisen her kan bruges som dip til fritter eller andre kartoffelsnacks, i sandwiches, burger og hvad du elsker ønsker chilimayo til.
Chilimayonnaise vil f.eks. være lækkert i denne opskrift på sandwich med fiskefrikadelle. Opskriften er normalt med en hjemmelavet dressing, men en hjemmelavet chilimayonnaise vil også være fantastisk i.
Jeg kunne godt finde på at lave nogle hjemmelavede pomfritter og så servere denne chilimayo til, som en snack når der kommer venner på besøg.
Chilimayo opskrift
Du kan bruge andre chilier end en almindelig mild chili, men pas på styrken.
Du kan også bruge samme opskrift med æg og olie og så tilføje andre krydderier, friske krydderurter eller andet. Så kan du nemt lave en lækker mayonnaise til sandwiches, fritter, burger eller andet.
Hjemmelavet Chilimayo På 10 Sekunder - Chilimayonnaise
Ingredienser
- 1 Æg (M/L æg)
- 2 dl smagsneutral olie (f.eks raps eller solsikke)
- Salt
- 1 tsk sød sennep du kan også bruge dijon - jeg kan bedst lide at bruge sød
- ½ tsk æbleeddike
- 1-2 frisk rød chili se note
- 1 fed hvidløg
- citronsaft
Sådan gør du
- Skær enderne af chilien og hak den groft.
- Nu skal du blot bruge en stavblender og det tilhørende glas til eller et højt glas, hvor stavblenderen passer i.
- Kom ægget i uden blommen går i stykker.
- Kom godt med salt i - det er vigtigt at salt kommer først.
- Så sennep og eddike.
- Hæld olien forsigtigt i.
- Kom stavblenderen i glasset og blend et par sekunder og kør så op i glasset. Bum! Så har du en lækker mayo. Men nu skal chili og hvidløg tilføjes. Blend igen, indtil chili og hvidløg er godt blendet i.
- Smag mayonnaisen til med lidt citronsaft og evt. mere salt.
- Kom nu mayonnaisen på glas og så er den klar til at blive serveret.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!
Relaterede Indlæg
Parmesanmayonnaise
Parmesanmayonnaise med hvidløg og persille er det perfekte tilbehør til fritterne eller smørrelse i burgeren eller sandwichen. Parmesanmayo tager ingen tid at lave og kan holde en uges tid på køl, så det er en af de perfekte dips, der nemt kan forberedes i forvejen,…
Den Bedste Mayonnaise
Den bedste mayonnaise smager fantastisk! Den er et twist i mellem min bearnaisemayo, persillemayo og aioli. Det lyder skørt, men det er den bedste mayo jeg nogensinde har smagt. Mayonnaisen er fantastisk som dip til f.eks. fritter eller ovnbagte kartofler, men den er…
Baconmayonnaise
Baconmayonnaise eller baconmayo er så nemt at lave og når bacon er stegt, så tager det ikke mere end 1 minut og så har du en lækker mayo! Den kan bruges som dip, i sandwiches eller burger. Jeg har masser af opskrifter på mayonnaise her på bloggen udover denne…
Øv, gjorde som der stod og brugte rapsolie, men det blev bare tyndt pjask.
Det kan ske. Jeg ved ikke hvor fejlen ligger, men nogle gange skal der et par forsøg til. 9 ud af 10 gange sidder den i skabet her, men jeg har prøvet én gang hvor det blev pjask og jeg aner ikke hvorfor, da jeg ikke gjorde noget anderledes 🙂
Hey 😀
bruger du bare et helt alm æg ?
Jeps 🙂
Hej. Lækker chilimayo – hvor lang tid kan den holde i en lufttæt beholder i køleskabet.
Mvh Jonas
Tak! En uges tid 🙂
Er du helt sikker på at der skal bruges 2 dl olie?
Jeps – den er lavet mange gange. Ønskes den tykkere kan der tilføjes lidt mere 🙂
Skal der et helt æg i eller kun blommen?
Helt æg 🙂
Denne her opskrift bliver lavet så tit.
Den er så god
Åh, hvor dejligt!