Blondie med rabarber

Blondie med rabarber hitter altid! Den er nem at lave og kan bruges både til eftermiddagskaffen, gæster og hygge i weekenden.

Hjemmelavet blondie med rabarber fra haven smager så godt. Brug den til f.eks. sommerhygge med is til eller tag kagen med på jobbet og glæd dine kollegaer. Den kan også bare fryses ned i mindre stykker, så har man noget lækkert til flere gange derhjemme.

Jeg bruger rabarberen direkte som den er. Den skal ikke vendes med sukker som når man laver en crumble. Sukker trækket nemlig væske ud af rabarberen og det vil give en blød bund i blondien. Servér den gerne med vaniljeis til eller creme fraiche rørt med vaniljesukker. Du kan også pynte den med f.eks. cheesecakecreme.

Prøv også rabarbercrumble

Blondie med rabarber

Blondie med rabarber

Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 38 minutter
Samlet tid: 53 minutter
Mængde: 9 personer

Video

Ingredienser

  • 150 g rabarber
  • 125 g smør
  • 150 g hvid chokolade knapper eller hakket
  • 3 æg
  • 150 g sukker
  • 100 g hvedemel
  • 1 knsp salt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 170 almindelig ovn og kom bagepapir i brownieform – ca 20×20 cm eller 21×21 cm.
  • Skær rabarber i 1-3 cm alt efter deres tykkelse. Hvis de er meget tykke, så nøjes med max 1 cm.
  • Smelt smør og hvid chokolade i en gryde ved lav varme, indtil chokoladen er smeltet.
  • Imens piskes æg og sukker sammen til en luftig og lys æggesnaps – men husk at holde øje med dit chokolademiks og rør i ny og næ.
  • Kom det smeltede chokolademiks i æggesnapsen og pisk godt sammen.
  • Si melet i mikset og fold det ind dejen sammen med salt.
  • Fold rabarberstykkerne i.
  • Kom dejen i formen og bag kagen i 35-40 minutter. Lad den efterfølgende køle ned og nyd den så alene eller med en klat vaniljeis. Velbekomme.

Tips til opskriften

Jeg skærer i 9 pæne stykker, men 12 stykker og en klat vaniljeis til er også rigtig fint. Ønskes små stykker til en desserttallerken, så kan den også skæres i ca. 20 små stykker.

Du kan også skifte rabarber ud med f.eks. blåbær, brombær eller hindbær, men da de væsker noget mere, så vil jeg anbefale 100-125 gram i stedet for. Skulle dit smør og chokolademix skille i gryden, så gør det absolut ingenting, det bruges bare.

Kagen kan fint holde sig 4 dages tid i lufttæt beholder, men den kan også fryses ned, så du kan bage kagen i god tid til f.eks. et arrangement senere.

Blondie med rabarber

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering