Focaccia croutoner er perfekt til tapas eller som en del af en snack eller forret. Jeg laver croutonerne store, så de er perfekte til dips, pestoer og lækker charcuteri. Da de er store, så er det kun udenpå de er sprøde. Indeni er de stadig lækre og svampede, så de passer netop perfekt, som brød til tapas.
Jeg laver dem helt klassisk, drysser dem med flagesalt. Men ønskes de med anden smag, så kan de enten laves med focaccia med anden smag eller steges med f.eks. hvidløg og/eller urter på panden. Husk dog også at det som der serveres til brødene skal kunne smages.
Jeg bruger hjemmelavet focaccia og så serverede jeg med min hjemmelavede bearnaisedressing til.
Opskrift på focaccia croutoner

Focaccia croutoner
Ingredienser
- 1 hjemmelavet focacciabrød købt kan selvfølgelig også bruges – klik på hjemmelavet focaccia for at komme til min opskrift
- 50 g smør
- 4 spsk olie raps eller solsikke
- flagesalt
Sådan gør du
- Skær brødet ud i store croutoner – store så de kan bruges til at dyppe i dips eller spises med lidt charcuteri.
- Brødene skal steges af to omgange ellers fylder de for meget.
- Kom halvdelen af smøret og olie på en pande og steg halvdelen af croutonerne, indtil de er gyldne og sprøde hele vejen rundt. Når de er stegt, så drysses de med lidt flagesalt.
- Steg de sidste med det sidste smør og olie og så er de klar til servering. Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
De kan steges i forvejen og gemmes i en lufttæt beholder efter de er kølet ned. Når de så skal bruges, så lunes de i ovnen ved 180 varmluft, indtil de er sprøde igen.

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.
Relaterede indlæg
Madplan uge 38
Her finder du min inspirationsmadplan for uge 38. Pluk opskrifter, som du har lyst til, og kom dem i din egen madplan. Denne madplan er for at bringe inspitation til din madplan, hvis du lige mangler et par retter. Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at…
Banoffee pie i glas
Banoffee pie i glas er en virkelig nem dessert med lag af knuste digestive kiks, karamelsauce, banan, flødeskum og mørk chokolade. Det er en hurtig version af den klassiske banoffee pie, men her slipper du for tærteform, bund og bagning. Alt fordeles bare direkte i…
Pulled kylling i karry
Pulled kylling i karry er min version af den klassiske kylling i karry og boller i karry, hvor jeg bruger en hel kylling, som først koges mør i bouillon. Kødet trækkes derefter fra hinanden og vendes i en cremet karrysauce med æble, løg og fløde. Det giver masser af…

Knas knas – velsmag