Pizza med tomat og burrata smager forrygende. Denne pizza er den perfekte sommerpizza, som de fleste vil elske! Jeg topper pizzaen med marinerede tomater og burrata.
Jeg er dog en af dem, som synes, at burrata er lidt kedelig i sig selv. Så jeg topper med pesto og flagesalt og så bliver det bare lækkert!
Prøv også pizza med kartoffel og bearnaise.
Opskrift på pizza med tomat og burrata

Pizza med tomat og burrata
Ingredienser
- 400 g cherrytomater
- 1 rødløg
- 1 fed hvidløg
- 1 bundt persille
- 1 spsk olie
- citronsaft
- salt
- peber
- 100 g revet mozzarella
- 100 g modnet cheddar
- 2 pizzabunde jeg brugte rosso pizzabunde fra Il Fornaio – det er bunde allerede smurt med tomatsauce.
- 2 burrata
- 2-3 spsk pesto
- flagesalt
Sådan gør du
- Skær tomaterne i kvarte og hak rødløg, hvidløg og persille. Rør alt sammen med olie, citronsaft, salt og peber
- Tænd ovnen på 225 grader varmluft og kom bagepapir på 2 bageplader.
- Riv cheddarosten. Fordel de to pizzabunde på bagepladerne og top dem med de to oste. Bag pizzaerne i 6-7 minutter, eller indtil osten får lidt farve.
- Top de færdigbagte bunde med tomatsalaten – husk at lade væsken dryppe fra. Kom så en burrata på hver og ryk burrataen fra hinanden med to gafler.
- Kom pesto på hver burrata og top med flagesalt. Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Er der rester, så kan de nydes kolde dagen efter, men lun ikke pizzaerne, da tomatsalaten og burrata er bedst serveret kold.
Jeg bruger en rucola pesto på toppen, men du kan bruge lige den pesto, som du bedst kan lide.

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.
Relaterede indlæg
Omelet med skinke og ost
Omelet med skinke og ost er både nemt og lækkert. Imponér med hjemmelavede omeletter til morgenmadsbordet, brunchbordet eller frokostbordet. Hjemmelavet omelet med skinke og ost er noget som kan glæde både familien og venner. Omelet passer godt til f.eks. rugbrød,…
Flødebollekage
Flødebollekage hitter ALTID – både hos børn og voksne. Det er en frisk sommerkage, som smager allerbedst med danske jordbær. Hjemmelavet flødebollekage kan bruges både i buffeten, på sommerbordet, en nem kage til kollegaerne eller til en fødselsdag. Det kan også bare…
Svenske kødboller
Svenske kødboller er et stort hit! Særligt med mos og lidt surt til. Retten er fantastisk både til familie og gæster. Brug de svenske kødboller til f.eks. gæsterne i weekenden sammen med en god salat – gerne en med lidt syre i enten i form af vinaigrette, syrlige…






Den er så god. Lavede den på egen bund.