Rejemad med urtemayo hitter altid! Brug den som frokost eller skøn forret til gæster.
En lækker rejemad med nypillede rejer kan man altid spise – jeg kan i hvert fald spise sådan en mad. Det tager lidt tid at pille rejer, men man kan evt. stille vådservietter på bordet og skåle til skaller og så kan gæsterne selv pille deres rejer. Så tager frokosten også lidt længere tid.
Jeg laver min rejemad med smørstegt sprød, det giver så god en smag til rejerne. Så serverer jeg også altid en citronbåd eller to ved siden af, da syren giver en god balance til både rejer og mayonnaisen. Så kan man selv tilføje ønskede mængde syre.
Prøv også æggemad med rejer.
Video
Ingredienser
- 700 g kogte rejer med skal
- 2-3 skiver brød
- smør til stegning
- 2 dl mayonnaise
- 1 bundt dild
- 1 bundt purløg
- 1 tsk bearnaiseessens
- salt
- peber
- salatblade
- citronbåde
- karse
Sådan gør du
- Pil alle rejerne, så de er klar.
- På en pande steges brødene med smør, indtil de er gyldne.
- Imens brødene køler lidt, så hakkes dild og purløg og røres sammen med mayonnaise og bearnaiseessens. Smag mikset til med evt. salt og peber, hvis der er behov for det.
- Top lidt mayonnaise på brødet, så salatblade, rejer og mere mayonnaise i dutter. Top med karse og server citronbåde ved siden af – der vil være noget mayonnaise til overs. Velbekomme.
Tips til opskriften
Opskriften giver 2-3 madder – det kommer an på rejernes vægt efter skallen er pillet af. Du kan også købe færdigpillet rejer og beregne med cirka 70-100 g rejer per mad alt efter størrelsen på dit brød og mængde som ønskes.
Jeg købte 700 g store kogte rejer og de var alle med rogn, det betød også at der var meget lidt rejekød efter de var pillet. Jeg fik 210 gram og det rækker kun til 2-3 rejemadder. Du kan bruge andre urter i mayonnaisen – f.eks. persille og evt. pifte op med finhakket rødløg.
En hjemmelavet mad med rejer er altid bedst serveret med det samme – særligt hvis brødet er smørstegt som her. Hvis brødet ikke steges, så kan du godt lave madderne et par timer før servering uden problemer og opbevare på køl.
Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.


0 kommentarer