Big Mac nachos er anderledes og mega lækre nachos. De smager af Big Mac med den hjemmelavede Big Mac sauce.
Big Mac Nachos
Ingredienser
- 200 g tortillachips
- 250 g hakket oksekød
- Olie
- Salt
- Peber
- 200 g cheddar fra blok
- ½ løg
- Iceberg
- 125 ml mayonnaise
- 125 ml ketchup Heinz eller Beauvais
- ½ tsk æbleeddike eller 1 spsk af syltelagen fra agurkerne
- 1 spsk sød sennep enten den fra Heinz, som hedder Mild New York Deli Style eller French’s Classic Yellow
- 4 spsk syltede agurker
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
- Steg oksekødet på en pande med lidt olie, salt og peber.
- Lad kødet dryppe godt af.
- Hak det halve løg fint.
- Finhak de syltede agurker og kom dem i en skål sammen med mayonnaise, ketchup, eddike og sennep og smag det hele til med salt og peber. Så har du en lækker Big Mac sauce.
- Riv osten på den fine side af rivejernet.
- På et fad fordeles halvdelen af chipsene og halvdelen af kødet, løg og ost drysses over.
- Så endnu et lag chips og resten af kødet og osten.
- Fadet skal nu i ovnen i 6-8 minutter eller, indtil osten er smeltet.
- I mens snittes salaten.
- Server nachos med det samme med salat og big mac sauce over.
- Velbekomme.
Noter
Tips til Big Mac nachos
Jeg kører disse Big Mac nachos simpelt, så de holder sig til Big Mac smagen. Men du kan sagtens tilføje f.eks. snittet agurk og tomat på toppen, når de skal serveres.
Nachos er bedst serveret med det samme, men bruger du ikke alt Big Mac saucen, så kan saucen nemt gemmes på patentglas i cirka 5 dage på køl.
Prøv også Big Mac fritter
Disse nachos kan nemt nydes som snack eller som et måltid.
Sådan laves nachos
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.