Bagekartofler med parmesan og bearnaisesmør er det perfekt tilbehør til aftensmaden, når det skal være ekstra lækkert! Kartoflerne halveres og vendes med skæresiden nedad på bagepladen sammen med ost. Så bages de gyldne og toppes med kryddersmør – det er så godt!
Opskrift på bagekartofler med parmesan og bearnaisesmør
Jeg elsker bagekartofler, parmesankartofler og bearnaise. Så jeg kunne ikke lade være med at mikse alle 3. Kartoflerne her er perfekt tilbehør til aftensmaden – ligesom du ellers ville bruge en lækker bagekartoffel. Brug kartoflerne til grillmaden, tilbehør til gryderetter, til en steg eller noget helt andet.
I stedet for hjemmelavet bearnaisesmør, så kan du også bruge creme fraiche, en dressing, en lækker krydret mayonnaise eller blot en anden kryddersmør.
Prøv også min opskrift på små kartofler med parmesan eller ovnbagte kartofler med parmesan og hvidløg.

Bagekartofler med parmesan
Video
Ingredienser
- 5 bagekartofler
- 60-80 g parmesan alt efter størrelsen på kartoflerne.
- flagesalt
Tilbehør
- bearnaisesmør hjemmelavet – bare klik på teksten
Sådan gør du
- Se evt. min nemme video lidt længere nede.
- Tænd ovnen på 180 varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
- Lav 10 striber af lidt flagesalt på bagepladen og riv osten fint og fordel i striberne.
- Halvér kartoflerne og kom dem ovenpå striberne med skæresiden nedad mod ost og salt.
- Bag kartoflerne i cirka 45 minutter og imens laves f.eks. en bearnaisesmør eller anden skøn kryddersmør. Når de serveres, så lav et krydssnit, og åben kartoflerne, så smør kan smelte ned i. Velbekomme.
Kan de forberedes i fordejen?
Ja, både kartofler og bearnaisesmør kan laves et par dage før. Men lun kartoflerne i ovnen eller airfryer før servering, så smør kan smelte ned i den lune kartoffel.

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Virkelig lækker opskrift på tilbehør 🙏🎯😋