Hoisin pastaret er den lækre og nemme aftensmad. Den kan nydes som måltid i sig selv, men pastaretten er også særligt god som tilbehør sammen med andet lækkert.
Jeg elsker nemme pastaretter og nemme aftensmadsretter. Denne ret med pasta og hoisinsauce tager maks 30 minutter at lave og kan sågar også laves på 20. Skal retten mætte lidt mere, så er der lidt forslag til tilføjelser længere nede i indlægget.
Prøv også hoisin nudler eller stegte nudler
Opskrift på hoisin pastaret

Hoisin Pastaret
Ingredienser
- 350 g pasta
- ½ lille spidskål
- 1 bundt forårsløg
- 1-2 gulerødder
- 4½ spsk hoisinsauce
- 1 spsk sort soya jeg bruger mærket healthy boy – hvor der på flasken står orange label black soy*
- 4 spsk maggi eller anden soya
- 1 spsk brun farin
- 1 tsk sesamolie
- 1 dl frosne ærter
- olie til stegning
- salt
Sådan gør du
- Kog pastaen al dente.
- Imens snittes spidskål i små strimler, forårsløg i 4-5 cm stykker – de helt grønne topstykker sættes til en side, da de ikke skal i retten helt så tidligt. Snit gulerødder i strimler.
- Rør hoisinsauce, sort soya, maggi, brun farin og sesamolie sammen.
- På en wok tilføjes lidt olie og spidskål, forårsløg og gulerødder steges i nogle minutter. Kom de grønne forårsløgstoppe i og steg videre.
- Kom ærter og saucemikset i og lad det komme op og boble. Vend pastaen i og smag mikset til – mangler det salt, så kom en smule salt i.
- Så er retten klar til servering. Velbekomme.
Noter
Tips til opskrift
Hoisin pastaretten kan sagtens holde sig nogle dage i køleskabet og blot lunes i mikroovnen eller forsigtigt på en pande.
Pastaretten her er vegetarisk – skal den mætte lidt mere, så kan du komme æg i eller tofu. Pasta med hoisin er også lækkert tilbehør til f.eks. en oksekødsstirfry eller stegt kylling. Den passer også godt sammen med forårsruller eller indbagt kylling.

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.
Relaterede Indlæg
Madplan uge 44
Her finder du min inspirationsmadplan for uge 44. Pluk opskrifter, som du har lyst til, og kom dem i din egen madplan. Denne madplan er for at bringe inspitation til din madplan, hvis du lige mangler et par retter. Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at…
Spaghetti med pikantostsauce og skinke
Spaghetti med pikantostsauce og skinke er en nem og cremet pastaret med bacon, skinke og ærter. Den er klar på cirka 30 minutter og er sådan en ret, der fungerer virkelig godt på de travle hverdage. Jeg har lavet flere versioner igennem årerne og det er en ret vi…
Galette med tomat og ost
Galette med tomat og ost er en skøn rustik tærte med hjemmelavet tærtedej, flødeost, masser af friske tomater, rødløg, modnet cheddar og timian. Galette er perfekt, når tærten gerne må se lidt rustik ud – dejen rulles blot ud, fyldet fordeles i midten og kanten foldes…








Fan ♥️