Nachos med kylling er en rigtig caféklassisker, som man sjældent går galt i byen med. Det smager bare skønt og det så det så nemt at lave selv.
De hjemmelavede nachos med kylling kan bruges både som en hyggelig frokost til 2 personer eller som en snack eller forret til gæster. Om sommeren elsker jeg at stille et fad frem imens maden bliver færdig på grillen, så kan gæsterne hapse lidt, imens de nyder et glas koldt lemonade.
Jeg laver dem helt klassisk med cheddar og stegt kylling og ved siden af serverer jeg salsa og creme fraiche – hjemmelavet guacamole smager dog også så skønt til.
Prøv også nachos med kylling og bacon

Video
Ingredienser
- 350 g kyllingebryst
- salt
- peber
- olie
- 200-250 g cheddar fra blok
- 200 g tortilla chips med salt eller med chili
Til servering
- salsa
- creme fraiche 18%
Sådan gør du
- Steg kyllingebrysterne med salt, peber og lidt olie. Lad dem hvile lidt.
- Tænd ovnen på 180 varmluft.
- Riv osten på den grove side af rivejernet.
- Skær kylling i mindre stykker. Fordel chips ud på et fad, så kyllingestykkerne og herefter osten.
- Bag nachos i 8-10 minutter, eller indtil alt osten er smeltet. Så er retten klar til servering. Velbekomme.
Tips til opskriften
Opskriften giver nachos til 2-4 personer – 2 personer hvis det er en hyggefrokost og 4 personer, hvis det er en snack eller forret.
Jeg laver dem helt klassisk med cheddar – men det er vigtigt at det er cheddar du selv river, da det færdigerevet på pose ikke smelter lige så godt. Du kan dog sagtens pifte retten op med f.eks. jalapeños ovenpå.
Nachos skal spises med det samme, de bliver kedelige hvis de står og er overhovedet ikke spændende, hvis de gemmes. Du kan nemt halvére portionen, hvis du ikke skal bruge så stor en mængde nachos.

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.




0 kommentarer