Nøddekurve

Nøddekurve serveret med is smager himmelsk! Hasselnøddekurve er klassisk, retro og altid et hit. Nøddekurve er perfekt til dessert hele året – om det er nytårsaften, til gæsterne i weekenden eller bare når man har lyst til en lækker dessert.

Nøddekurve er klassisk og en stor elsket dessert herhjemme. De kan også serveres som brud i stedet for, hvis der ikke skal formes kurve. Du kan bruge kurvene til forskellige is eller sorbet. Men de kan også fyldes med sat mousse eller cheesecakecreme. En rigtig sommerdessert er også at komme en masse jordbær (og andre bær) og vaniljecreme i.

Jeg laver kurvene helt klassisk med hasselnødder – bagte hasselnødder giver så skøn en smag! Så serverer jeg dem altid med is, da det går god sammen med. Men en syrlige mousse er også god i – den skal dog have sat sig før den kommes i.

Prøv også min hjemmelavet vaniljeis til (med ismaskine) og (uden ismaskine).

Nøddekurve

Nøddekurve

Nøddekurve smager himmelsk. Server dem med en klat hjemmelavet is i og du har en skøn dessert.
4.60 fra 5 stemmer
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 12 minutter
Samlet tid: 22 minutter
Mængde: 12 stk

Video

Ingredienser

  • 125 g hasselnødder
  • 75 g blødt smør
  • 75 g glukosesirup
  • 100 g sukker
  • 2 spsk mel

Sådan gør du

Opskrift på nøddekurve

  • Se gerne min nemme video lidt længere nede.
  • Tænd ovnen på 170 grader varmluft og gør en bageplade klar med bagepapir.
  • Kom 75 gram hasselnødder i en minihakker og kør, indtil de har konsistens som sand. Kom herefter de sidste 50 gram nødder i og kør meget forsigtigt – kun lige så de grofthakkes – så har du et mix af fine nødder og grove stykker.
  • Rør hasselnødder, smør, glukose, sukker og mel sammen, indtil en ensartet masse og alt smør er rørt ud.
  • Brug en lille isske eller en almindelig ske til at sætte 4 klatter (på størrelse med en valnød) på en bageplade (se evt. video længere nede) – pas på ikke at sætte dem for tæt på kanten eller for tæt på hinanden – de flyder meget ud.
  • De skal bages i cirka 10-12 minutter eller, indtil de er gyldne (også midten skal have fået lidt farve).
  • Tag så bagepladen ud og lad portionerne køle i 2 minutter (se evt. video længere nede) – find nogle glas imens.
  • Så kan de enkeltvis flyttes med en spatel ovenpå et glas én ad gangen og form forsigtigt kanten ned over glasset.
  • Gentag med de 3 andre – de skal nu køle helt på glassene, så de sætter sig og bliver sprøde.
  • Imens gentages processen med resten af mixet.
  • Så er de klar til servering – jeg serverer med vaniljeis og hindbær.
  • Velbekomme.

Noter

De kan sagtens holde en uges tid (hvis ikke mere) i lufttæt beholder.

Tips til opskrift

Du kan sagtens lave dem mindre eller større – dette ændrer blot på antallet af nøddekurve. De kan også køle flade på bagepapir og herefter knækkes i brud, hvis kurve ikke ønskes.

Udover vaniljeis, så har jeg også frosne hindbær på – jeg køber friske hindbær og fryser dem. Så kan de herefter knuses til perler og drysses over desserter.

Det er meget vigtigt at de 75 gram hasselnødder blendes til konsistens som sand/mel. Husk at alle ovne bager forskelligt – så bager din ovn lidt hårdt kan det være det skal skrues 10 grader ned. Lad evt. en først for at få en fornemmelse for ovnen og hvor længe kurvene skal have.

De kan sagtens holde en uges tid (hvis ikke mere) i lufttæt beholder.

Nøddekurve
Nøddekurve

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

2 Kommentarer

  1. Hej

    Det ser lækkert ud
    Kan nøddekurvene laves om formiddagen og bruges om aftenen 😊

    Svar
    • Ja, det er ingen problem!

      Svar
4.60 from 5 votes (5 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering