Sandwichdressing er en af de dressinger, som kan bruges til meget mere end bare sandwiches og så hitter den altid. Dressingen er cremet, let syrlig og fyldt med smag fra rødløg, hvidløg, sennep, oregano og et lille skvæt bearnaiseessens, som giver den helt karakteristiske smag. Den passer perfekt i sandwiches, pitabrød, wraps, burgere og som dip til pommes frites eller grøntsagsstænger.
Mange kender sandwichdressing fra grillbarer og sandwichbarer, hvor den er en fast del af fyldet. Den hjemmelavede version smager efter min mening endnu bedre, fordi du selv kan justere balancen mellem syre, fedme og krydderier. Samtidig er min variant anderledes end færdiglavet sandwichdressing. Det bedste er, at den kun tager få minutter at røre sammen og kræver ingredienser, som de fleste allerede har i køleskabet.
Jeg bruger denne dressing igen og igen. Den passer fantastisk til hjemmelavede sandwiches med kylling, skinke eller roastbeef, men den er også virkelig god i burgere, pitabrød, wraps og som dip til ovnkartofler eller pommes frites. Har du først lavet den én gang, er der en god chance for, at den bliver en fast del af dit køleskab – i hvert fald hvis du spørger mig.
Prøv også min burgerdressing, kebabdressing eller sommerdressing.
Video
Ingredienser
- ½ rødløg
- 2 fed hvidløg
- 2 dl creme fraiche 18%
- 1 dl mayonnaise
- 1 spsk bearnaiseessens købt eller hjemmelavet
- 1 spsk gul sennep jeg bruger den fra French's
- 1½ tsk oregano
- salt
- peber
Sådan gør du
- Hak rødløg og hvidløg fint
- Rør sammen med creme fraiche, mayonnaise, bearnaiseessens, sennep og oregano. Smag mikset godt til med salt og peber.
- Hvis dressingen ønskes tyndere, så rør da lidt koldt vandt i, men smag så til igen med salt og peber. Velbekomme.
Tips til opskriften
Opskriften giver en god portion sandwichdressing, som passer til flere sandwiches, burgere eller som dip til hele familien. Der er i hvert fald nok til 6 store sandwiches.
Jeg bruger creme fraiche 18 %, fordi den giver en god balance mellem fylde og friskhed. Sammen med mayonnaise får dressingen den helt rigtige cremede konsistens.
Bearnaiseessens er en af hemmelighederne bag smagen. Der skal kun bruges lidt, men den giver dressingen den karakteristiske grillbar-smag. Det giver samtidig også en god syre. Hvis du ikke har essens, så kan du smage dressingen til med citronsaft – men start med lidt. Det giver dog ikke samme smag.
Hak rødløg og hvidløg meget fint. Jo finere de hakkes, desto bedre bliver konsistensen, og smagen fordeler sig mere jævnt i dressingen. Hvis dressingen laves med meget små stykker løg, så kan den f.eks. komme på flaske, så saucen er nem at fordele.
Smag altid dressingen godt til med salt og peber til sidst. Alt efter hvilken mayonnaise og creme fraiche du bruger, kan den trække lidt ekstra krydring.
Hvad bruges sandwichdressing til?
Sandwichdressing kan bruges til langt mere end navnet antyder.
Den er selvfølgelig perfekt i sandwiches, men passer også rigtig godt i pitabrød, wraps, burgere og bagels. Jeg bruger den også gerne som dip til pommes frites, ovnkartofler, grøntsagsstænger eller sammen med nuggets.
Den fungerer også rigtig godt til grillmad, hvor den kan serveres sammen med kylling, svinekød eller grillede grøntsager.
Et sidste tip er også at bruge den som dressing i en kartoffelsalat eller pastasalat.
Kan sandwichdressing laves dagen før?
Ja, faktisk bliver den ofte endnu bedre efter nogle timer i køleskabet.
Så får løg, hvidløg og krydderier tid til at trække og smagen bliver kun endnu bedre. Derfor laver jeg den ofte tidligere på dagen eller dagen før, hvis vi får gæster. Men du kan også sagtens bruge den med det samme.
Rør den blot kort igennem inden servering, da det kan være en smule væske på toppen.
Opbevaring
Sandwichdressing kan opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet i 3-4 dage.
Rør den gerne kort sammen inden servering. Dressingen egner sig ikke til frysning.
Serveringsforslag
Sandwichdressing passer perfekt i sandwiches med kylling, skinke, roastbeef eller frikadeller.
Den smager også virkelig godt i burgere, pitabrød og wraps sammen med sprød salat og friske grøntsager. Derudover fungerer den perfekt som dip til pommes frites, kartoffelbåde, nuggets, løgringe eller grøntsagsstænger.
Jeg bruger den også ofte som dressing i pastasalater eller kartoffelsalat, hvis jeg ønsker en ekstra cremet version.
Variationer
Du kan nemt variere sandwichdressingen efter smag.
Ønsker du en stærkere udgave, kan du tilsætte lidt finthakket chili eller et par dråber tabasco.
Du kan også røre finthakkede syltede agurker, cornichoner eller kapers i dressingen, hvis du ønsker mere syre og lidt ekstra bid. Friske krydderurter som purløg eller persille fungerer også rigtig godt i den kolde sauce.
Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.
0 kommentarer