Snackpeberfrugt med pikantost og bacon

Snackpeberfrugt med pikantost og bacon er et kæmpe hit hjemme hos os. De bliver altid spist op og gæsterne elsker dem også.

Lækre snackpeberfrugter fyldt med pikantost og bacon kan bruges til så meget forskelligt. De er gode både varme og kolde, så de kan også bruges i madpakken, i sandwich eller som noget lækkert i picnickurven. Servéres de varme, så er de skønt tilbehør f.eks. til grillmaden, til sommerbuffet eller til en god salat med lidt brød.

Jeg bruger den gule pikantost, men du kan bruge lige den pikantost eller flødeost med smag, som du bedst kan lide. Flødeosten giver peberfrugterne en cremet midte og det går godt sammen med den saltede og røgede baconsmag. Så topper jeg også med revet modnet cheddar for at give dem lidt ekstra.

Prøv også spidskål med pikantost og bacon.

Snackpeberfrugt med pikantost og bacon

Snackpeberfrugter med pikantost og bacon

Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 1 time
Mængde: 20 stk

Video

Ingredienser

  • 10 store snackpeberfrugter eller 15-20 mindre
  • 400 g pikantost eller anden flødeost med smag
  • 200 g modnet cheddar eller anden ost med smag
  • 1-2 skiver bacon per halve snackpeber 2 stykker, hvis det er de store og 1 hvis det er små snackpeberfrugter.
  • flagesalt
  • peber

Sådan gør du

  • Se evt. min nemme video lidt længere oppe.
  • Riv osten.
  • Halvér peberfrugterne og skrab kernerne ud med en lille ske.
  • Fordel peberfrugterne på 2 bageplader med skindsiden nedad. Drys lidt flagesalt over dem.
  • Tænd ovnen 200 grader varmluft.
  • Fyld dem med pikantost – sørg for pikantosten bliver fordelt i mellem dem alle.
  • Fordel cheddar ovenpå dem alle og vikl nu bacon omkring – 1-2 skiver per peberfrugt alt efter hvor store dine snackpeberfrugter de er.
  • Top med en smule ekstra salt og lidt peber og bag dem i 30-35 minutter, eller indtil bacon har fået lidt farve. Bacon kan afgive lidt væske, så du kan evt. flytte dem på ny bageplade hvis nødvendigt undervejs – men det er ikke noget man absolut skal.
  • Når de er færdige i ovnen, så er de klar til servering. De kan serveres både varme og helt kolde. Velbekomme.

Tips til opskriften

Opskriften giver 20 halve store fyldte snackpeberfrugter. Beregn 2 per person, så der er nok til 10 personer i opskrift – men jeg vil ikke udelukke muligheden for at nogle ønsker mere end 2 stk – de er så gode!

I stedet for pikantost, så kan du også bruge almindelig flødeost og smage til med f.eks. finthakket rødløg og urter – lige efter din smag. Du kan også skifte bacon ud med prosciutto eller serrano – det eneste men er blot, at skinken ikke holder til så meget varme, så de skal have noget kortere tid og peberfrugterne bliver ikke helt så møre. De vil dog stadig smage lækkert!

Hvis du laver 15-20 små snackpeberfrugter i stedet for, så er de også rigtig godt egnet til tapasbordet.

Da opskriften både kan nydes varm og kold, så kan du nemt gemme dem i køleskabet i 3-4 dage uden problemer. Her kan de nydes kolde direkte eller du kan lune dem i ovnen eller i airfryeren – de bliver for bløde i mikroovnen.

Snackpeberfrugt med pikantost og bacon

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering