En nem, lækker og anderledes varm sandwich! Den er lidt spicy med de friske jalapeños, men nøj den er god! Jalapeño poppers er normalt jalapeños fyldt med cheddar og flødeost og viklet ind i bacon. Jeg har tryllet dem om til en alt for god sandwich!
Du kan sagtens undlade jalapeños, hvis du ikke kan lidt det stærkt. De giver bare et skønt kick. Friske jalapeños er vigtige at bruge, da syltet er MEGET stærkere og smager ikke som de friske. Men det er selvfølgelig helt op til dig hvad du vil bruge, men jeg synes, at det bedste resultat opnås, når der benyttes friske jalapeños.
2 personer
Du skal bruge:
1 baguette
150 gram baconskiver
100-150 gram flødeost
100 gram cheddar ost (revet eller skiver fra en blok)
1-2 friske jalapeños
Sådan laves den:
Forvarm ovnen til 160 grader varmluft eller 180 alm ovn.
Steg baconskiverne sprøde på panden og lad dem afdryppe på noget køkkenrulle.
Skær de friske jalapeños i skiver.
Skær baguetten op, men ikke hele vejen igennem (se evt min video). Smør den indvendigt med flødeost. Fordel de friske jalapeños over det hele for virkelig at give sandwichen et kick (se evt min video, hvordan jeg dækker den) du kan altid komme mindre i, hvis du ikke ønsker den for stærk, men friske jalapeños er ret milde.
Fordel bacon i sandwichen og derefter cheddar ost i. Klem sandwichen lidt sammen, så den holder sig samlet og bag den derefter i ovnen i 10-15 minutter eller indtil osten er helt smeltet og brødet er dejlig sprødt.
Skær den i 2 og så er de klar til servering.