Omelet med skinke og ost

Omelet med skinke og ost er både nemt og lækkert. Imponér med hjemmelavede omeletter til morgenmadsbordet, brunchbordet eller frokostbordet.

Hjemmelavet omelet med skinke og ost er noget som kan glæde både familien og venner. Omelet passer godt til f.eks. rugbrød, tilbehør til engelsk morgenmadsbord i stedet for scrambled eggs eller du kan bruge den i en sandwich med grønt og en god dressing.

Jeg laver den med både rødløg og purløg i æggemassen, da det giver lidt friskhed. Så bruger jeg denne gang en mild ost, som smelter godt, men en ost med meget smag er også lækkert! Se gerne tips lidt længere nede i indlægget.

Prøv også french toast til brunchbordet.

Omelet med skinke og ost

Omelet med skinke og ost

Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Mængde: 1 stk

Video

Ingredienser

  • ½ lille rødløg
  • ¼ bundt purløg
  • 50 g frokostskinke 2 skiver
  • 4 æg
  • skive flødehavarti
  • flagesalt
  • peber
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Hak rødløg og purløg meget fint.
  • Skær frokostskinken i 2-3 stykker per skive.
  • Let pisk æggene og rør rødløg og purløg i.
  • Sæt enten din pande med lav/middelvarme eller middel/høj varme. Hvis lav/middel, så får du en mere cremet omelet, men ikke en stegeskorpe og hvis højere varme, så får du en omelet med stegeskorpe – begge varianter er lækre.
  • Kom lidt smør på panden og kom æggemassen på.
  • Drys med flagesalt og peber. Fordel osten og skinke på den ene halvdel af æggemassen – se evt. min video.
  • Når æggemassen næsten har sat sig helt, så brug en silikonespatel eller andet til at flippe/vende den del af æggemassen som ikke har fyld på over skinken og osten. Så det ligner en halvmåne.
  • Når omeletten er helt færdig, så er den klar. Velbekomme.

Tips til opskriften

Opskriften er til 1-2 personer – men det er nemt at gange opskriften op og evt. have 2 pander i gang på én gang.

Du kan nemt lave opskriften, så den tilpasser dine smagsløg. F.eks. kan løg og purløg undlades eller du kan tilføje andre friske urter. Jeg bruger en mild ost, men en aged havarti eller modnet cheddar vil også være rigtig lækkert. I stedet for skinke kan der også bruges stegt bacon, en rest stegt kylling eller stegte svampe for en vegetatisk version.

Omelet med ost i er altid bedst serveret nylavet og lun – men den kan også fint nydes kold. Så den kan holde sig et par dage i køleskabet.

Omelet med skinke og ost

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering