Big mac saucen er saucen de fleste elsker i deres burger! Hjemmelavet smager fantastisk og kan også bruges til en sandwich, dip og meget andet.
Den hjemmelavede big mac saucen passer i en god burger, sandwich, i en tortilla med lækkert fyld, til grillmaden, ovnbagte kartofler og meget andet. Den er altid et hit ved buffetbordet, til grillaftener og sommeraftener eller i en lækker tortilla sammen med sprød kylling. Big mac saucen kan nemlig sagtens serveres til andet end oksekød.
Jeg bruger et mix af mayonnaise, ketchup og sød sennep – selvom ægte big mac sauce faktisk ikke har ketchup i, så smager dette mix af den rigtige sauce. Sammen med agurkesalat og løg – så har du en sikker vinder!

Ingredienser
- 125 ml mayonnaise
- 125 ml ketchup Heinz eller Beauvais
- 1 tsk æblecidereddike eller 2 tsk af syltelagen fra agurkesalaten
- 1½ spsk sød sennep enten den fra Heinz Mild New York Deli Style eller French's Classic Yellow
- 4 spsk agurkesalat omkring 12-16 skiver
- Salt
- Peber
- 1 lille løg
Sådan gør du
- Finhak de syltede agurker og løg.
- Rør mayonnaise, ketchup, syltede agurker, løg, sød sennep og eddike sammen.
- Smag til med godt med salt og peber.
- Så er den klar.
Noter
Tips til opskriften
Der er nok saucen til 4 personer – og ved et buffetbordet eller grillaften med flere saucer, så kan saucen sagtens strækkes til 6 eller 8 personer.
Da jeg lavede opskriften brugte jeg æblecidereddike, men jeg bruger ofte bare 2 tsk saft fra agurkesalaten, da glasset alligevel er åben og det smager mindst lige så godt.
Big mac dressingen kan fint holde 3-4 dage på køl, så den er nem at forberede i forvejen, hvis den skal bruges til et arrangement – men den tager ingen tid at bikse sammen.

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.




Hej, jeg lavede burgere i går og skulle derfor prøve denne Big Mac Sauce, og må sige..den er bare suveræn.
Den smager fuldstændig som den originale, det er helt utroligt!
Den tog kun et øjeblik at røre sammen, så det var nemt.
Tak for en skøn opskrift!
Vh.
Majse
Åh, det glæder mig Majse! Tusind tak for tilbagemelding!
Hvor mange er der til? vil gerne lave det med en skoleklasse på 22
jeg ville nok beregne portionen til 4-5 personer 🙂
Smager fantastisk og meget nem at lave 🤩
Tusind tak, Winnie!
Mums – den smager SÅ godt!🤗😍😍