Vildt lækre og nemme taco quesadillas med krydret oksekød, ost og masser af andet godt! Tortillas kan bruges til så meget i køkkenet og en af de retter, som jeg virkelig elsker at lave med tortillas er quesadillas!
Jeg er vel ikke den eneste, som elsker en nem aftensmad? Specielt om fredagen, hvor man bare gerne vil nyde en afslappende aften med en god film. Disse quesadillas er også den perfekte fredagssnack!
Jeg har desuden også lige oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER.
1 grøn peberfrugt hakket
Creme fraiche
Frisk revet cheddar – jeg river altid selv fra blok
Sådan laves de:
Kom lidt olie på en pande og steg oksekødet med tacokrydderiet, løg og hvidløg.
Når kødet er færdigt, så tages panden af varmen.
Tag en tortilla og smør den ene halvdel med creme fraiche.
Drys så lidt ost over.
Kom 1/6 af oksekødet på og drys lidt grøn peberfrugt på.
Så lidt mere cheddar og nu foldes den anden halvdel uden fyld over og trykkes lidt ned. Så du har en fin halvmåne.
Gentag dette med de 5 andre tortillas.
De er nu klar til at blive stegt på en tør pande én ad gangen (kan din pande ikke holde til at blive brugt uden fedtstof, så tilføj en smule olie).
Panden må endelig ikke være for varm. Tortillaen ønskes gylden og osten indeni skal nå at smelte.
Når de alle er stegt, så er de klar til servering.
Bliver alle ikke spist, så kan de gemmes i køleskabet til næste dag og varmes i ovnen og nydes til frokost (de smager også godt kolde, men de er bedst med den sprøde kant).
Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!
0 kommentarer