Jeg elsker hjemmelavet kebab og i dag har jeg lavet hjemmelavet kyllingekebab! Serveret i pitabrød med salat og hvidløgsdressing. Kødet kan også fryses og så har du lækker kebab til travle dage. Kebab kan også bruges i sandwiches, på pizza osv.

Hvis du ønsker at prøve min opskrift på oksekebab i stedet for, så kan du finde min opskrift HER.

I aften sendes 3. dag af min indledende uge. Det var en fed omgang i går. Jeg husker stadig det store smil, som jeg cyklede hjem med den dag. Tænk at min ret var et hit hos begge dommere og ord som “næsten perfekt” og “der var ikke et øje tørt” blev sagt om min ret. Det var så vildt at prøve fyldende nitrogen til min hjemmelavede is! Sikke et rush den dag! Jeg har skrevet nogle indlæg om mine dage i MasterChef og dem kan du læse lige HER.

Denne hjemmelavede kyllingekebab tager under en halv time at lave og så smager den bare godt!

Tips til kyllingekebab

Den færdige kyllingekebab er også lækker dagen efter, hvor den kan lunes på panden med nogle grøntsager, soya og så ris til.

Du kan tilføje andre krydderier end dem jeg bruger.

Ønsker du tyndere kebabstykker, så kan du dele kødet op i to og fordele ud på to bageplader.

Det er en stor portion kebab, som denne opskrift giver. Den kan sagtens fryses, så du har til de travle dage.

Hjemmelavet Kyllingekebab I Pitabrød Med Salat Og Hvidløgsdressing Hjemmelavet Kyllingekebab I Pitabrød Med Salat Og Hvidløgsdressing Hjemmelavet Kyllingekebab I Pitabrød Med Salat Og Hvidløgsdressing

Hjemmelavet Kyllingekebab I Pitabrød Med Salat Og Hvidløgsdressing
Udskriv Pin Opskriften
4.89 fra 9 stemmer

Hjemmelavet Kyllingekebab I Pitabrød Med Salat Og Hvidløgsdressing

Kyllingekebab er vildt nemt at lave og så smager det herligt i pitabrød med hvidløgsdressing.
Ret Aftensmad
Keyword Kebab, Kylling
Forb. tid 12 minutter
Tilb. tid 18 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 8 personer

Ingredienser

Andet

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  • Hak løg og persille.
  • Kom kylling, løg, persille, spidskommen, koriander, cayennepeber, æg, salt og peber i en skål og rør det godt sammen eller ælt det sammen.
  • Kom bagepapir på en bageplade og fordel kødet hele ud til alle kanter (se evt min opskrift på oksekebab, som viser billeder af hele processen).
  • Skær nu kødet ud i aflange stykker - cirka 11x5 stykker. Men mindre eller større stykker er selvfølgelig også helt fint. 
  • Kødet skal nu i ovnen i cirka 18 minutter.
  • Nu kan du blot køre bagsiden af at smørkniv igennem kødet og så er det klar til servering.
  • Knus hvidløg i en skål og kom ca. 2 dl creme fraiche i og smag til med salt og peber. Dressingen kan nu fortyndes med vand, indtil den har ønskes konsistens.
  • Hak agurk, rødløg og salat og rist pitabrødene. 
  • Så er alt klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Kebabkødet er frysevenligt.

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Hjemmelavet Kyllingekebab I Pitabrød Med Salat Og Hvidløgsdressing Hjemmelavet Kyllingekebab I Pitabrød Med Salat Og Hvidløgsdressing Hjemmelavet Kyllingekebab I Pitabrød Med Salat Og Hvidløgsdressing