Helt fantastisk og nem snack eller server brødet som frokost. Det er også en skøn forret! Sommerlig og lækker. Masser af bagte peberfrugter, cherrytomater serveret på ristet brød med flødeost… mums!
Brød er noget jeg holder virkelig meget af, bagte peberfrugter er jeg helt vild med og noget jeg virkelig elsker er flødeost! Disse 3 ting går så godt sammen! Tilføj så tomater, lidt olie og krydderier, så har du en fantastisk opskrift på en lækker snack/hapser, som kan nydes alene, som forret eller tilbehør.
Find også andre lækre snacks lige HER.
Jeg har oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER.
Ristet Brød Med Bagte Peberfrugter, Cherrytomater Og Flødeost
Ingredienser
Peberfrugter
- 3 røde peberfrugter
- 2 fed knust hvidløg
- 3 spsk olie
- Salt
Tomater
- 400 g cherrytomater
- 3 spsk olie
- Salt
- Tørret timian
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Skær peberfrugterne i 1 cm tykke strimler og kom dem i en pose med olie, hvidløg og salt.
- Kom dem på en bageplade og bag dem i ovnen. Peberfrugterne skal bage i 20-25 minutter eller, indtil spidserne er lidt sorte og strimlerne er bløde.
- Skær et kryds i alle tomaterne og kom dem i et fad med olie, godt med salt og timian.
- Tomaterne skal bage i 20 minutter - sæt dem ind på en plade under peberfrugterne.
- Rist brødet og smør et godt lag flødeost på.
- Bland peberfrugt og tomater sammen og glem endelig ikke saften fra tomaterne! Den er fantastisk at dyppe brødet i. Smag evt det hele til for at se om mixet mangler mere salt.
- Nu er det blot at komme mixet ovenpå brødskiverne og nyde det!
- Velbekomme.
Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.
Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!
Jeg er også at finde på Instagram 🙂
Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge med lige her 🙂